Carlsberg siger farvel til "mirakelmager"-chef for Vesteuropa
Carlsberg skiller sig af med Jørn Tolstrup Rohde som chef for Vesteuropa.
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Opdateret 11:50 - Carlsberg kom ud af 2015 med et underskud på 2,6 mia. kr. Nu skifter koncernen chefen for bryggeriets største marked Vesteuropa ud, hvor væksten har ligget stille og indtjeningen det seneste år er gået tilbage med 3 pct.

Carlsbergs chef for Vesteuropa har i mange år været kendt som mirakelmageren Jørn Tolstrup Rohde. Det er år efter år lykkedes ham at øge lønsomheden på det vesteuropæiske marked ved at trække penge ud af det, som han har kaldt "pockets of growth".

Nu bliver han erstattet af Michiel Herkemij, der tidligere var i Heineken, og som indtil nu har været chef for Carlsberg i Storbritannien.

Før sin tid i Heineken arbejdede Michiel Herkemij sammen med Carlsbergs nuværende topchef Cees 't Hart i det hollandske mejeri FrislandCampina.

Skiftet træder i kraft 1. april, og ifølge koncernen sker skiftet efter gensidig aftale.

"Efter næsten syv år som Senior Vice Præsident for Vesteuropa og efter nøje overvejelse, har jeg besluttet, at det er tid til at gå videre til nye udfordringer uden Carlsberg. Jeg vil kigge efter en ny position som leder af et operationelt selskab," siger Jørn Tolstrup Rohde i en kommentar til skiftet.

Jørn Tolstrup Rohde ansatte selv sin afløser i oktober 2015, da han fyrede den tidligere chef for Storbritannien James Lousada og indsatte Michiel Herkemij i stedet.

Sidste år omsatte Carlsberg for 39 mia. kr. i Vesteuropa mod 37,8 mia. kr. i 2014. Driftsoverskuddet faldt dog noget i 2015, da det landede på 5,3 mia. kr. mod 5,5 mia. kr. i 2014.

Anbefalet



Her er den højeste rente for dem med livrem og seler

Sponsoreret af
Santander Consumer Bank

Forsiden lige nu


Bykongen over dem alle: "Man skal fandeme kun sige det, man mener"

Sådan holder du ferie med en fyldt kalender

Aktieanalysechef: Der er lagt op til gevaldige smæk

Det vigtigste for dine aktier i ugen der kommer

Digital detox på en norsk fjeldside

Ingen gaver til Theresa May: EU enige om hård linje om Brexit

Finland kaster trumf over for Danmark for at få Nordea til landet

Helle Ib: De små fik en kold skulder af Frederiksen

Solide amerikanske regnskaber tegner godt for de danske