Mærsk og kollegaer indgår forlig i EU-konkurrencesag
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Maersk Line og 14 andre containerrederier har indgået et forlig med EU-Kommissionen i en konkurrencesag vedrørende rederiernes annoncering af prisforhøjelser.

Det skriver Shippingwatch med henvisning til EU Tidende.

Dermed er der fundet en mindelig løsning i sagen, som Kommissionen åbnede mod containerrederierne i november 2013.

 Det skete, fordi EU's konkurrencemyndigheder mente, at branchen kunne koordinere priser ved at annoncere kommende prisforhøjelser på containerfragt. Varslingerne er foregået via meddelelser, der har været benævnt som såkaldte "General Rate Increase Annoncements", eller "GRI-varslinger".

"I sin foreløbige vurdering gav Kommissionen udtryk for betænkeligheder ved, at GRI-varslinger kan have ganske ringe værdi for kunderne, idet varslinger, der kun angiver størrelsen af en planlagt forhøjelse, nok ikke giver kunderne nogen information om den fulde pris, de kommer til at betale i fremtiden," hedder det i EU Tidende.

Samtidig mener Kommissionen, at denne praksis kan gøre det muligt at sondere hinandens intentioner om fragtraterne og samordne adfærd.

 "Kommissionen finder det problematisk, at denne praksis kan sætte parterne i stand til uden risiko for at miste kunder at "teste", om de har rimelig mulighed for at gennemføre en rateforhøjelse, og derigennem mindske den strategiske usikkerhed for parterne og reducere deres incitament til at konkurrere med hinanden," hedder det i meddelelsen.

Rederierne afviser for deres part, at de har koordineret priser, men er nu gået ind på at ophøre med at sende GRI-varslinger alene angivet med beløb eller procentvis ændring.

I stedet vil de fremover, hvis de vælger at annoncere prisforhøjelserne, som minimum meddele fragtprisens grundbeløb, bunkertillæg, sikkerhedstillæg, terminaltillæg og sæsontillæg. Desuden vil det blive oplyst, hvilke andre tillæg, der kan være gældende, hvilke ydelser de anvendes på, og i hvilken periode de gælder. Varslingerne vil desuden tidligst blive udsendt 31 dage, før de træder i kraft.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



En syg historie

Sponsoreret af
Danica Pension

Forsiden lige nu


Vikarboss: Polakker siger nej til danske job

Nye ejere vil gøre Nets til en opkøbsmaskine

Mens du sov: Olieprisen sendt op i højeste niveau i over to år

Milliardregn over 70 ledere og nøglemedarbejdere i Nets

Det sker i dag: Sværdslag i historiens dyreste skilsmisse

Merkel bides af "såret løve" i baglandet

Det skriver medierne: Jysk på vej mod nyt rekordsalg

Kæmpe prisforskelle på at skaffe nye kunder digitalt

Atomskyer trækker sig sammen over USA-aktier