Ole P. Kristensen

Virksomheder Af
Dalhoff Larsen & Horneman har besluttet at lukke sit franske datterselskab.

Det fortæller selskabet i en meddelelse til fondsbørsen.

På grund af lukningen vil trækoncernen DLH i sit årsregnskab for 2015 foretage en nedskrivning på omkring 15 mio. kr. på de franske aktiver.

 - Processen ventes afsluttet i løbet af det næste halve år. DLH vil i denne periode fortsat bestræbe sig på at sælge hele eller dele af den franske virksomhed, lyder det i meddelelsen.

Her forsikrer selskabet også, at den nordiske forretningsenhed fortsætter "uforandret og ikke er påvirket" beslutningen omkring den franske lukning.

Selskabet har i en periode været ved at lukke sin forretning ned og har i løbet af 2015 gennemført en række frasalg med henblik på at lukke og slukke.

Før den seneste meddelelse havde DLH kun to store driftsenheder tilbage. Det gælder den nordiske træpladeforretning i Danmark og Sverige samt det franske hårdtræsselsskab, der nu bliver lukket.

/ritzau/FINANS

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Kun for Premium-kunder

Mest læste

π