Toyota politianmeldt for markedsføringsfusk med billån
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Totoya i Danmark skal have fat i sine advokater, efter at Forbrugerombudsmanden har politianmeldt selskabet for brud på markedsføringsloven.

"Toyota Danmark har i sin markedsføring af billån ikke levet op til markedsføringslovens oplysningskrav. Derfor politianmelder Forbrugerombudsmanden nu bilimportøren," skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Bilfabrikantens brøde består i, at den ikke har informeret klart nok om de lån, den har tilbudt folk, der gerne ville eje en af de japanske biler.

Det er sket i blandt andet fire avisreklamer, der reklamerede for den lille Toyota Aygo.

Allernederst på siden

"Først allernederst på siden, under en afslutningslinje og efter oplysninger om bilmodellens brændstofforbrug, stod de lovpligtige kreditoplysninger med annoncens allermindste skrift. Forbrugerombudsmanden vurderer, at forbrugerne risikerede helt at overse dem," skriver Forbrugerombudsmanden.

Derudover har Toyota på nettet ikke vist låneoplysningerne i en reklame, og den sag er kastet oveni anmeldelsen.

"Vi har set flere eksempler på annoncer for billån, hvor forbrugerne ikke får kreditoplysningerne, straks de ser markedsføringen af lånet.  Annoncerne fra Toyota er blot det seneste eksempel i rækken, og selskabet bliver nu politianmeldt for at overtræde markedsføringsloven," siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen i meddelelsen.

Det fremgår desuden, at Toyota Danmark selv mener, at man har fulgt loven og derfor har stævnet Forbrugerombudsmanden ved Sø- og Handelsretten.

/ritzau/


Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



TV'et er hjemmets nye kamæleon

Sponsoreret af
Samsung

Forsiden lige nu


Politiet måtte droppe en stor del af spektakulær OW Bunker-sag

Dette er Nordens pengemaskine - et dansk selskab slår alle

Rolls-Royce Cullinan bremser selv for zebraer og den slags

Hvis Italien går planken ud øges risikoen for at gældskrisen vækkes til live

Vancouver er mangfoldig og mageløs

Den nye Touareg kører som en stor Audi

"Mange spørger mig, hvorfor jeg ikke flytter til København"

Tre kulturoplevelser på Copenhagen Art Week

Kronik: Kan din virksomhed stå distancen?