Skuffede investorer så bort fra Walt Disneys rekordresultat
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Walt Disneys aktionærer så stort på koncernens rekordoverskud og omsætning i det forskudte første kvartal, mens en faldende indtjening fra tv-sportsnetværket ESPN øgede frygten for, at en opsplitning af kabel-tv branchens traditionelle forretningsmodel er undervejs.

Investorerne venter nu på at se, om ESPN, der er Disney største gevinstmaskine, kan dæmme op for de hidtidige abonnents-tab i kampen mod Netflix og andre, og som fortsatte ind i kvartalet.

Indtjeningen fra kabelenheden, der omfatter tv-kanalerne ESPN og ABC, faldt 6 pct. som resultat af højere programomkostninger og færre seere, kombineret med tab på valuta.

Det justerede overskud for koncernens første kvartal løb op i 1,63 dollar per aktie. Det oversteg analytikere estimat, der lød på 1,45 dollar per aktie ifølge en undersøgelse udarbejdet af Bloomberg.

Omsætningen steg 14 pct. til 15,2 mia. dollar i perioden sammenlignet med skønnet på 14,7 mia. dollar.

Disney-aktien faldt 3,5 pct. i eftermarkedet.

/ritzau/FINANS

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Kun for Premium-kunder

Mest læste

π