Thomas Bernt Henriksen, cand.polit., debatredaktør

Matas-topchef: Mindre lagre giver bedre pengestrøm
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Den danske materialistkæde Matas har løbende arbejdet med at optimere sine store varelagre, og det har i tredje kvartal sikret bedre pengestrømme.

 Det siger Terje List, der er administrerende direktør i Matas, til Ritzau Finans i forbindelse med tirsdagens regnskab for tredje kvartal. Her viser balancen, at varebeholdningen er faldet til 697 mio. kr. fra 768 mio. kr. i samme periode året før.

"Vores varelagre i slutningen af kvartalet var i underkanten af 100 mio. kr. mindre, og det betyder selvfølgelig, at vi har lidt færre penge bundet i lageret, og dermed får vi også bedre pengestrømme," siger han.

Butikskæden arbejder løbende med at skabe mindre binding i lagrene, men det er også vigtigt at sikre, at butikkerne kan få de produkter og varer, som forbrugerne efterspørger.

 "Det er noget, vi har arbejdet med helt bevidst under nøje hensyntagen til, at vi ikke vil have udsolgt ude i butikken. Det er klart, at når vi har varelagre, der ligger på det størrelsesniveau, som de gør, så er det også interessant, hvis man bare kan lave små forbedringer," siger han og fremhæver fordelene ved de forbedrede pengestrømme:

"Så er der nogle penge fri, som man enten kan investere eller sende ud til sine aktionærer som enten udbytte eller aktietilbagekøbsprogrammer. Derfor arbejder vi løbende med at optimere vores lagre," siger han.

I tredje kvartal endte pengestrøm fra primær drift på 369,8 mio. kr., hvilket er en forbedring i forhold til de 327,3 mio. kr. i samme periode året før.

/ritzau/FINANS

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Kun for Premium-kunder

Mest læste

π