Søg
Bliv kunde

Medie: Scandinavian Tobaccos børspris indsnævret
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Den indledende pris på aktierne i Scandinavian Tobacco Group (STG), der har planer om at lade sig børsnotere 10. februar, ser ud til at endte i intervallet mellem 99-103 kr., siger en kilde med indblik i forløbet til Bloomberg News.

Tidligere har Scandinavian Tobacco meldt ud, at prisen vil komme til at ligge på 93-110 kr.

Scandinavian Tobaqcco Group skriver i en e-mail til Ritzau Finans, at man ikke har nogen kommentar til rygtet.

Jyske Bank vurderede allerede oven på den udmelding, at aktien så billig ud i det kursinterval, idet banken konstaterede, at Scandinavian Tobacco er prissat billigere end de store tobaksselskaber.

"Vi vurderer, at aktien er attraktivt prissat i udbudsintervallet på 93-110 kr., hvilket svarer til en EV/EBITDA på 8-10x og en udbytteprocent på 5 pct.," skrev banken i en analyse.

Finanshuset JP Morgan bliver den ledende koordinator for børsnoteringen sammen med Deutsche Bank og Nordea Markets. Carnegie og FIH Partners vil også bistå børsnoteringen, har Scandinavian Tobacco oplyst.

/ritzau/FINANS

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Anbefalet



Kun for Premium-kunder

Mest læste