Thomas Bernt, debatredaktør

Novo Nordisk vil sende 14 mia til aktionærerne
Foto: Scanpix
Opdateret kl. 07.55 - Hele C20-indeksets storebror på finansiel tyngde, insulin- og medicinalkæmpen Novo Nordisk, har netop aflagt regnskab for fjerde kvartal og dermed hele 2015.

 Resultatet før skat lyder på ikke mindre end 10.314 mio. kr. for fjerde kvartal, hvilket er en smule mindre end det analytikerestimat som Ritzau har lavet forud for regnskabet på 10.674 mio. kr.

 For hele året leverer medicinalgiganten en omsætning for mere end 100 mia. kr. og kan samtidige meddele at fire langsigtede finansielle mål er opfyldt, men at forventningerne til 2016 bliver justeret.

Novo meddeler samtidig at selskabet er klar til at købe egne aktier tilbage for 14 mia. kr. ligesom aktionærerne kan forvente et udbytte på 6,4 kr. pr. aktie.

Bestyrelsen i Novo Nordisk lægger desuden op til at øge udbyttebetalingen med 28 pct. til 6,4 kr. pr. aktie i forbindelse med generalforsamlingen d. 18. marts 2016.

 I samme ombæring oplyser Novo-koncernen, at udbyttebetalingerne fremover vil finde sted halvårligt, hvor det første vil blive udbetalt i august 2016.

Oven i koncernens belønning af aktionærerne falder der desuden noget af til medarbejderne. Af regnskabet fremgår det, at Novo vil indlede et medarbejderaktieprogram for en halv mia. kr., hvor aktierne bliver frigivet i 2019.

Novo oplyser i sit regnskab, at selskabets tidligere aktietilbagekøbsprogram desuden er gennemført, og at der i den forbindelse er opkøbt samlet 2,2 pct. af den samlede aktiekapital. Heraf vil Novo annullere 1,92 pct.

 Adm. direktør, Lars Rebien Sørensen, udtaler i en pressemeddelelse: " Vi er meget tilfredse med udviklingen i 2015 og at vi opfylder vores finansielle mål. I 2016 vil vil fortsat have fokus på den globale lancering af Tresiba og vi er opmuntret af de seneste SWITCH 2 data, som yderligere demonstrerer Tresibas evne til at reducere risikoen for hypoglykæmi hos personer med type 2-diabetes på basal insulinbehandling. "




Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Kun for Premium-kunder

Mest læste

π