Virksomheder Af
Endnu et vekselbureau er blevet straffet for ikke at føre en tæt kontrol med kunder og penge.

Det er det tidligere Monex City ApS, som fra adressen Vester Farimagsgade i det indre København vekslede valuta uden at følge reglerne.

Bøden til selskabet er blevet fastsat til en million kroner. Straffen er fastsat i et retsmøde i Københavns Byret, hvor selskabet ikke mødte op, oplyser anklager Karina Ankergren fra Bagmandspolitiet til Ritzau.

Sagen er rejst, fordi vekselbureauet i 2013 ikke fulgte de regler, som skal hindre hvidvask og finansiering af terrorisme.

For eksempel fik Monex City ikke indberettet en stribe mistænkelige transaktioner til Bagmandspolitiet.

De 35 transaktioner løb op i 4,3 millioner kroner, står der i anklageskriftet, som dommeren har nikket til.

Desuden var der sjuskeri med en række andre vekslinger, hvor Monex City ikke sikrede sig adresse og legitimation på kunderne.

Dommen lægger sig på samme høje niveau, som er blevet set i flere andre sager, hvor reglerne mod hvidvask ikke er blevet overholdt.

Tidligere i år fik et andet bureau en bøde på 200.000 kroner, og sidste år var der en tredje sag med en sanktion på en million kroner.

Men sagen om Uni Travel & Exchange på Nørrebrogade i København indtager den tvivlsomme foreløbige førsteplads.

Dette bureau blev forleden dømt for hæleri og for overtrædelse af reglerne om hvidvask. Bøden løb op i 92 millioner kroner, og samtidig blev far og søn i firmaet hver idømt fængsel i seks år.

De havde i årevis fungeret som vaskeri for kriminelle, fastslog Københavns Byret. Begge har dog anket dommen.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Novo Nordisks guldklump accelererer salg i USA

"De smadrede mit ry på forsiden af alle aviserne. Selv mine allerbedste venner ville ikke låne mig penge"

Indblik i kryptovaluta: Drop den næste flaske vin - brug pengene på kryptovaluta i stedet

Turen går til Torino: Fortær mad og vin i særklasse som en ægte norditaliener

Champagneglasset er en misforståelse

Det vigtigste for dine aktier i ugen der kommer

Skuespiller fra Herrens Veje tager gerne dybe filosofiske snakke og spiser havregrød hver morgen

Helle Ib: Mindst to må være rystede efter valget

Gammelt mobilnet er en smutvej til bredbånd i udkanten