Mastercard: Hyppigere brug af kortet løfter overskud
Foto: PR-foto
Finans Af
Flere og flere forbrugere svinger deres Mastercard, når de handler i butikker eller på nettet, og det har løftet både omsætningen og indtjeningen for det amerikanske selskab bag kortet.

Kreditkortselskabet Mastercard havde i fjerde kvartal en fremgang i antallet af transaktioner på 12 pct., og det var med til at løfte selskabets omsætning til 2,5 mia. dollar, hvilket var en fremgang på 4 pct. i forhold til samme periode året før.

Indtjeningen steg til 890 mio. dollar, hvilket var en fremgang på 11 pct. i forhold til fjerde kvartal 2014. Overskuddet per aktie lød på 0,79 dollar, hvor analytikere ifølge data indsamlet af Bloomberg havde regnet med et plus på 0,70 dollar.

"På trods af en udfordrende økonomi er vi i stand til at levere solide resultater i fjerde kvartal og 2015," siger Ajay Banga, der er formand og administrerende direktør for Mastercard, i en meddelelse.

"Når vi ser ind i 2016, er der stadig usikkerhed i den globale økonomi, men de fundamentale forhold i vores forretning er uændrede. Vi vil fortsætte vores strategi om innovation i en stadig mere digital verden," siger Ajay Banga, der blandt andet nævner den digitale betalingsløsning Masterpass.

Mastercard-aktien stiger knap 0,5 pct. i det amerikanske formarked og ser dermed ud til at have en grøn dag i vente på det amerikanske aktiemarked.

/ritzau/FINANS

Bliv ven med Børsen på Linkedin og få relevante karrierenyheder i dit nyhedsfeed



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Boom i firmasalg forgylder finanshuse

Mens du sov: Dobbelt rekordhattrick til amerikanske aktier

Iværksætter får millioner til at passe på turisters bagage

USA: Dobbelt rekordhattrick til aktierne - Boeing strøg til vejrs

Ukendt jysk milliardær mister over trekvart mia på et år

Mascha Vang: "Jeg skal ikke straffes for at være flittig og påpasselig"

Samsung lander rekordoverskud under korruptionsanklager

Federal Reserve fastholder renten og åbner for frasalg af aktiver

Energigigant slås mod nye USA-sanktioner