Virksomheder Af
Den sydkoreanske elektronikgigant Samsung skuffer analytikerne i sidste kvartal af 2015.

Samsungs overskud fra oktober til og med december ramte 3200 mia. won, svarende til 18,2 mia. kr. Det er et fald på 40 pct. i forhold til samme kvartal året før, og analytikerne havde da også ventet sig mere af Samsung. Ifølge Bloomberg var der ventet et nettooverskud på 5400 mia. won.

"Den globale økonomiske modvind - blandt andet skabt af et kraftigt fald i oliepriserne - gjorde indhug i salget i fjerde kvartal," lyder det fra elektronikgiganten.

Salget steg med 1,1 pct. år-til-år til 53.300 mia. won i kvartalet, mens driftsoverskuddet steg med 16,1 pct. til 6140 mia. won svarede til knap 35 mia. kr.

I forbindelse med regnskabet sparker Samsung gang i et aktietilbagekøbsprogram på 2990 mia. won.

Samsung oplyser, at man i sidste kvartal i 2015 solgte 97 mio. mobiltelefoner. Tallet dækker både over smartphones og almindelige mobiltelefoner. I kvartalet fik man solgt 9 mio. tablets.

"Det samlede marked for smartphones vil fortsat være vanskeligt i år, men vi ser stadig vækst i den nedre del af segmentet, selv om konkurrencen bliver hårdere," sagde Lee Kyeong Tae, direktør for mobiltelefonerne i Samsung.

For at fyre op under købelysten hos forbrugerne vil den sydkoreanske gigant komme med nye versioner af sine Galaxy S-modeller på Mobile World Congress i Barcelona i næste måned, lyder det fra kilder i branchen. Rygterne vil vide, at Samsung er klar med en telefon med en 5,1-tommer skærm, mens modellen S7 Edge vil have en 5,5-tommer skærm, der går ud over siderne på telefonen.

Både sydkoreanerne og koncernens største konkurrent, Apple, advarer nu om, at 2016 ikke bliver meget bedre end det netop overståede år. Begge forventer, at der kommer nedgang i elektroniksektoren generelt i år.

Samsung påpeger, at den forværrede globale økonomi vil udhule efterspørgsel efter computere og smartphones. Og det betyder, at sydkoreanerne vil investere i nye skærmtyper såsom foldbare skærme at forsøge at øge indtjeningen, sagde topchefer fra koncernen ifølge Bloomberg på en konference torsdag.

Samsungs forudsigelser kommer i samme uge, som Apples topchef Tim Cook sagde, at den amerikanske elektronikgigant i år ville opleve "ekstreme forhold" med en kinesisk vækst, der ligger underdrejet.

Fremadrettet kommer meget til at afhænge af Samsungs nye foldbare skærme, der gør, at skærmen på telefonen kan foldes ud og blive til en tablet, vurderer analytikere overfor Bloomberg.

/ritzau/FINANS

________________________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________________________

Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mens du sov: Aktiekorrektion "er blot en appetitvækker - hovedretten kommer senere"

JPMorgan sænker Vestas-kursmål med 5 pct

Mens du sov: Walmart sendt i gulvet med over 10 pct.

Søren Skou sender Mærsk på en ny hestekur

Det sker i dag: Løfter Genmab sløret for salgsforventninger til 2018?

Overskud vokset 1200 pct på et år: Kundeloyalitet skaber guld på bundlinjen

Byggeriet misser store digitale gevinster

Det skal du vide om aktiemarkedet onsdag

Professor: Direktørbonusser bliver givet mod hensigten