Analytiker: Positive tal og skuffelser i Apple-regnskab
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Apple har solgt rekordmange iPhones i 2015's sidste kvartal, men salget af 74,8 mio. telefoner nåede lige akkurat ikke forventningerne.

Dog er det ikke i iPhone-salget, at skuffelsen skal findes i kvartalsregnskabet, mener Michael Borre, der er chefrådgiver i Nordea.

"Det store fokuspunkt for kvartalet har været salget af iPhones, og i virkeligheden lander det utroligt tæt på, hvad der var forventet", siger han til Ritzau.

"Markedet havde regnet med 75 mio., så det blev lidt i underkanten, men jeg tror, at salget af iPhones var en positiv overraskelse, for folk var begyndt at frygte noget, der var endnu værre. Til gengæld var der to små skuffelser i Mac og iPad. Der var omsætningen mindre end ventet".

De 74,8 mio. solgte iPhones er et rekordsalg for Apple, men der er tale om den laveste salgsvækst siden 2007, da telefonens første udgave kom på markedet.

Salget af den amerikanske gigants populære telefon er således ved at flade ud efter flere år med eksplosivt stigende salgstal.

Samtidig peger Michael Borre på, at Apple for første gang varsler negativ vækst i den samlede omsætning.

"Den store skuffelse på iPhone-salget, som mange nok havde frygtet, kom ikke. Til gengæld var der en skuffelse i forventningen til det kommende kvartal", siger han.

"Hvis det, de arbejder ud fra, udspiller sig i dette kvartal, bliver det den første salgsnedgang i ti år for Apple, altså en negativ salgsvækst. Det er et pejlemærke, man så krydser, for så er væksten forsvundet i totalomsætningen for Apple".

Apples administrerende direktør, Tim Cook, siger natten til onsdag dansk tid, at virksomheden regner med at se det første fald i antallet af solgte iPhones.

"Vi tror, at iPhone-salget vil gå ned i løbet af kvartalet", siger han ved en telefonkonference med analytikere ifølge nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/

Anbefalet



Forsiden lige nu


Lindegaard bygger videre på gigamandens livsværk

Danske Banks topchef rammer langt over mål

Amerikanske aktier falder efter en dag med skuffende BNP-tal

Nummer fire ved fransk valg afviser at bakke op om Macron

Trump vil bore efter olie og gas i havet

Det gik du glip af: Danske Bank-aktien tæt på niveau fra 2007 - kan den fortsætte?

Danske Bank sikrede fem på stribe for C20 Cap

Mistanke om gæring: Coop trækker 12 ton ketchup tilbage

Banker røg i begge retninger i europæiske markeder