Twitter-aktie daler efter chefer udvandrer
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Det sociale medie Twitter falder på børsen i USA, efter at selskabet har måttet tage afsked med fire nøglemedarbejdere - heraf tre afdelingschefer.

Det er blandt andre produktchefen og udviklingschefen, der har valgt at forlade selskabet, skriver Bloomberg News.

Twitter har ikke haft held til at genoplive væksten i antallet af brugere, og aktien ramte i sidste uge sit laveste niveau nogensinde - 16,69 dollar. Mandag falder aktien med 4,0 pct. til 17,12 dollar.

"Vi kan ikke se, hvordan afskeden med tre af lederne af tre store forretningsområder kan blive anset som noget positivt midt i et forsøg på at vende udviklingen," skriver Scott Devitt, analytiker ved Stifel Nicolaus & Co. i et kundenotat.

Twitter-aktien opnåede sin rekordkurs på 73 dollar umiddelbart efter børsnoteringen sidst i 2013.

/ritzau/FINANS

Læs også



Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Anbefalet



Kun for Premium-kunder

Mest læste