Virksomheder Af
Industrikoncernen NKT Holding har ikke sat gang i en proces, der skal forberede et frasalg af industrikoncernens kabelforretning, NKT Cables.

Det oplyser NKT Holding i en meddelelse til fondsbørsen, efter at forlydender om et muligt salget var fremme tirsdag.

- NKT har noteret sig rygter i markedet om et eventuelt frasalg af NKT Cables. NKT kan afkræfte, at en proces om frasalg af NKT Cables er iværksat.

- NKT har ikke yderligere kommentarer til disse rygter og henviser til sin sædvanlige praksis for rettidig information til det finansielle marked, lyder det i meddelelsen.

Finans skrev tirsdag, at investeringsbanken JP Morgan er blevet bedt om at vurdere mulighederne for et frasalg.

NKT Cables har også været igennem en større omstrukturering, der har reduceret omkostningerne og gjort forretningen mere strømlinet.

NKT Holding er ikke blandt de 20 største aktier på Københavns Fondsbørs, men har trods alt en markedsværdi på knap otte milliarder kroner.

Aktien tog et ordentligt kurshop i de første måneder af 2015, men har siden tabt så meget værdi, at den mandag rent faktisk blev handlet 0,4 procent under niveauet for et år siden.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Aktier: Kapitalfonds retræte trak Pandora til tops

Overblik over kommunernes nye borgmestre: 92 af 98 på plads - 25 er nye

Borgerlige stemmer sikrer S borgmesterposten i Hillerød

Boligejernes drømmelån rammer bedste kurs i tre år

20 kommuner med absolut flertal: Sætter lokaldemokratiet ud af kraft

Auktionen er slut: Her er renterne på Totalkredits flekslån næste år

Børsen mener: Trist valg - København lever i sin egen virkelighed

Jyske Bank tilfreds med Pandora-hop: Aktien skal op og funkle ved kurs 1050

Vestas: Ny tysk vindauktion understreger stort prispres