Virksomheder Af
Genmabs melding sent tirsdag om, at de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, har godkendt Arzerra til yderligere behandling af leukæmi, er en positiv, men dog ikke en massiv positivt kurspåvirkende melding.

Det siger analytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen til Ritzau Finans.

- Det er ikke en uventet melding, da Arzerra, som udvikles med Novartis, har vist positive resultater, siger han og karakteriserer nyheden som positiv for Genmab, da CLL-markedet er presset af lanceringen af Imbruvica fra Abbvie.

- Det har taget store markedsandele, og det er blandt andet derfor, vi har set en tilbagegang for Arzerra de seneste kvartaler, siger analytikeren.

Han understreger dog, at man skal ikke vente, det for alvor kan booste salget af Arzerra, men "det kan måske modvirke presset fra Abbvie-produktet noget".

Skal man se større potentiale for Arzerra, er det inden for andre sygdomsindikationer, vurderer han.

Genmab meldte tirsdag aften i en fondsbørsmeddelelse, at FDA har godkendt en såkaldt supplerende registreringsansøgning (supplemental Biologics License Application (sBLA)) for Arzerra/Ofatumumab til forlænget behandling af patienter, som har opnået en helt eller delvis respons efter mindst to behandlingsforløb af tilbagevendende eller fremadskridende kronisk lymfatisk leukæmi - CLL.

Ansøgningen blev indsendt til FDA af Genmabs partner Novartis under Ofatumumab-samarbejdet mellem de to selskaber i juli. I september fik ansøgningen såkaldt Priority Review-status, som tildeles af FDA til lægemidler, som er til behandling af alvorlige sygdomme, og som har potentialet til at give en markant bedre sikkerhed eller behandlingseffekt end eksisterende produkter.

CLL er den mest almindelige diagnosticerede leukæmi hos voksne i den vestlige verden og udgør cirka en fjerdedel af alle tilfælde af leukæmi.

/ritzau/FINANS


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Kineserne svarer igen på amerikansk toldmur: "Trump ved, at han er oppe mod en formidabel modstander"

Aktier: Mærsk og DSV blev trukket ned af ulmende handelskrig

Her er Mette Bocks ultimatum til de røde partier: Tag imod det eller forlad medieforhandlingerne

Nets køber polsk e-betalingsselskab for 550 mio kr

Jyske Bank sender ny investor-robot i kamp mod Danske Banks June - og bliver en tand dyrere

Unge sætter pengene i mursten: Tre grunde til de gør, som de gør

Investeringsstrateg: Vores kærlighed til bankaktier er vokset

Velux i polsk retssag: "Det har da været ubehageligt at opleve, hvor langt en konkurrent har været klar til at gå, for at hænge Velux ud"

Nasdaq-direktør: Sådan vil det gå de nye selskaber på børsen