Søg
Bliv kunde

SAS mister markedsandel i Købehavns Lufthavn
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
SAS mistede i 2015 en halv million passagerer i Københavns Lufthavn og har for første gang nogensinde en markedsandel på under 40 pct. i den danske hovedstads-lufthavn.

Det skriver branchesitet Check-in.

"SAS gik fra 10,8 mio. passagerer i 2014 til 10,3 mio. i 2015. Når man holder dette op imod, at SAS totalt set mistede 214.000 passagerer i hele 2015, så må der nødvendigvis være andre markeder, hvor der har været fremgang", skriver Check-in.

Med passagertabet havde SAS i 2015 en markedsandel på 38,7 pct. i Københavns Lufthavn mod 42,1 pct. året før. Det er første gang nogensinde, at SAS er under 40 procent i markedsandel på lufthavnens tidligere så store hovedmarked.

SAS er dog stadig markant større end nummer to på listen, ærkekonkurrenten Norwegian, der ifølge Check-in oplevede en fremgang fra 4,2 mio. passagerer til 4,5 mio. passagerer - stadig mere end 6 mio. passagerer mindre end SAS.

"SAS må som etableret spiller i marked, med over 50 procents markedsandel på de ruter, vi beflyver fra Københavns Lufthavn, leve med nogen nedgang i markedsandele i takt med at nye eller eksisterende konkurrenter træder ind på ruter, som SAS betjener", siger Simon Pauck Hansen, direktør for Network & Partners i SAS til Check-in.

/ritzau/FINANS

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Anbefalet



Kun for Premium-kunder

Mest læste