Medie: NKT forbereder frasalg af kabelforretning
Bestyrelsesformand Jens Due Olsen har ingen kommenterer til historien, men flere eksperter ser frasalget som en reel mulighed.
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Industrikoncernen NKT Holding kan være på vej til at sælge sit absolut største forretningsben, kabelforretningen NKT Cables, fra.

Ifølge Finans er investeringsbanken JP Morgan blevet bedt om at vurdere mulighederne for et frasalg.

Bestyrelsesformand Jens Due Olsen har ingen kommenterer til historien, men flere eksperter ser frasalget som en reel mulighed.

NKT Cables har været igennem en større omstrukturering, der har reduceret omkostningerne og gjort forretningen mere strømlinet.

Det kunne tale for et salg af kabelforretningen med en omsætning på næsten ni millioner kroner.

"Der er en mulighed for, at det godt kunne blive solgt fra. Vi har trods alt set, at de med succes har fået restruktureret forretningen. På den måde er indtjeningen blevet løftet ret markant, og det har gjort, at den pris, man eventuelt vil kunne få i markedet," siger aktieanalytiker Janne Vincent Kjær til Finans.

NKT Holding er ikke blandt de 20 største aktier på Københavns Fondsbørs, men har trods alt en markedsværdi på knap otte milliarder kroner.

Aktien tog et ordentligt kurshop i de første måneder af 2015, men har siden tabt så meget værdi, at den mandag rent faktisk blev handlet 0,4 procent under niveauet for et år siden.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Droppede direktørjob og blev iværksætter: "Jeg har fundet et hul i markedet"

Pengene vælter ud af USA's statskasse: Runder minus på 4000 milliarder

Wall Street lukkede efterårsferien med grønne tal

Dansk direktør har sagt op i Siemens Gamesa

Fredagens aktier: Carlsberg til vejrs i stigende eliteindeks

Lars Seier-investering i gourmetrestaurant fører til lukning

Postnord får milliardindskud af Danmark og Sverige

Ny performance-bil med 370 hk og V6-brøl

PostNords bestyrelsesformand afliver fremtidige postkriser