Goldman Sachs nedjusterer grundet milliardbøde
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs har indvilget i at betale en bøde på 2,4 mia. dollar til det amerikanske justitsministerium for bankens håndtering af de lånebaserede værdipapirer, som førte til finanskrisen i 2008.

Sagen stammer fra kollapset af de såkaldte subprime-lån, der var en del af den amerikanske boligfinansiering i årene 2005-2007. Goldmans Sachs-sagen omhandler 5,1 mia. dollar af lånene og koster nu banken en nedjustering af fjerde kvartalsresultatet med 1,5 mia. dollar.

Forliget, som Goldman Sachs annoncerede sent torsdag, er seneste udvikling i de multimilliard-dollar forlig, som er indgået i kølvandet af den amerikanske regerings krav om at holde Wall Street-virksomhederne ansvarlige for deres bidrag til subprime-realkreditobligationerne.

Myndigheder har allerede uddelt milliardbøder til de tre største amerikanske banker - JPMorgan Chase & Co., Bank of America Corp og Citigroup Inc. - på mere end 37 mia. dollar.

Goldman Sach afsatte 2,41 mia. dollar til juridiske omkostninger i de første ni måneder af 2015. Udgifterne til forliget vil kun påvirke fjerde kvartals indtjening.

Aktien faldt 0,4 pct. i eftermarkedet.

/ritzau/FINANS

Bliv ven med Børsen på Linkedin og få relevante karrierenyheder i dit nyhedsfeed



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Boom i firmasalg forgylder finanshuse

Mens du sov: Dobbelt rekordhattrick til amerikanske aktier

Det skal du vide om aktiemarkedet torsdag

Iværksætter får millioner til at passe på turisters bagage

USA: Dobbelt rekordhattrick til aktierne - Boeing strøg til vejrs

Ukendt jysk milliardær mister over trekvart mia på et år

Mascha Vang: "Jeg skal ikke straffes for at være flittig og påpasselig"

Gigant-overskud til Asiens tredjestørste selskab

Federal Reserve fastholder renten og åbner for frasalg af aktiver