Hartmann etablerer produktion i USA
Ulrik Kolding Hartvig, adm. direktør i Hartmann, oplyser, at selskabet vil have en større del af det amerikanske marked med etablering af en fabrik i USA.
Foto: Magnus Møller
Virksomheder Af
Emballageproducenten Hartmann oplyser, at man investerer 30 mio. dollar i etableringen af en fabrik i USA.

Fabrikken forventes at bidrage til Hartmanns resultater allerede fra 2017, skriver selskabet i en fondsbørsmeddelelse.

Hartmann har allerede en fabrik i Brantford i Canada, og etableringen af den nye fabrik i USA's midtvesten skal ses som et led i selskabets "unpacking our potential", lyder det i meddelesen.

"Vores nuværende aktiviteter i Nordamerika har bidraget betydeligt til Hartmanns vækst og lønsomhed i de senere år, og den nye fabrik i USA skal sikre, at vi fortsætter den positive udvikling," siger adm. direktør Ulrik Kolding Hartvig.

Med den nye fabrik vurderer han, at Hartmann får adgang til en større del af markedet og et solidt grundlag for at udvide forretningen.

Forventning om vækst

Fabrikken skal producere ægemballage i støbepap og betjene eksisterende og nye kunder, oplyser Hartmann, der oplyser, at den nye fabrik skal "bidrage til realiseringen af Hartmanns langsigtede målsætninger om at øge omsætningen til 2,2-2,4 mia. kr. og overskudsgraden før særlige poster til 12-14 pct. i 2017".

"Vi har drevet vores udvikling i det nordamerikanske marked i en årrække og skabt gode resultater for kunder, forbrugere og Hartmann," siger Ulrik Kolding Hartvig.

Selskabet oplyser yderligere, at man fatholder forventningerne til 2015 om en omsætning på 2,0-2,1 mia. kr. og en overskudsgrad på 10-11,5 pct. før særlige poster.

Hartmanns forventninger til 2016 vil blive præsenteret 8. marts med offentliggørelsen af årsrapporten.
Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Aktier: Vestas og ISS får klø fra start - GN stryger til tops

Nykredit skovler milliarder ind: "Bedste resultat hidtil"

Vestas skuffer: Både omsætning og indtjening dykker

Aktie-tendens: Dugfriske regnskaber vil sætte stemningen

GN Audio-direktør: Her er grunden til den store vækst

Nyt Novo-præparat spås store muligheder

GN med stærkt regnskab for andet kvartal: Kan give kurshop på 5 pct

Nets tjener 740 mio i første halvår

Donald Trumps højre hånd: "Vi er i økonomisk krig med Kina"