Virksomheder Af
Den tyske bilgigant Volkswagens plan for, hvordan den skal rette op på de hundredtusinder biler, som har ulovligt snydesoftware indbygget, er blevet sendt til tælling af de amerikanske myndigheder. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Volkswagen indgav tidligere et løsningsforslag for de op mod 600.000 dieselbiler i USA, der var blevet fusket med for på falskt grundlag at leve op til myndighedernes krav om udledning af den skadelige gas NOx.

Miljømyndighederne i Californien samt det statslige EPA, Environmental Protection Agency, skriver, at planen "mangler information om den tekniske evaluering" af løsningen.

Samtidig er der ikke nok i planen om, hvordan løsningen påvirker "bilens ydeevne, udstødning og sikkerhed".

Et skridt i den rigtige retning

"Volkswagen besluttede sig for at snyde med test og forsøgte så at dække over det. De fortsatte løgnen og de blev fanget i at prøve at benægte det. Som resultat har tusinder ton skadelige gasser skadet indbyggernes sundhed. Det skal de råde bod på. Og dagens afgørelse er et skridt i den retning," skriver formand for Californiens miljømyndighed CARB, Mary Nichols, i en kommentar ifølge Bloomberg News.

Volkswagen havnede i 2015 i en enorm skandale, da det kom frem, at selskabet havde installeret software i op mod 11 millioner biler verden over, der fik bilerne til at fremstå mere miljøvenlige, end de er i virkeligheden.

Softwaren kan genkende, når bilens udstødning bliver testet, og den ændrer så på motoren, så den lever op til lovkravene.

Bilfabrikanten står til voldsomme bøder og store udgifter til private søgsmål. Hvis softwaren ikke kan fjernes, uden at bilens ydeevne og miljøprofil ændres, kan Volkswagen blive tvunget til at købe bilerne tilbage.

I Danmark er der snydesoftware i op til 91.000 biler. Her er myndighederne i gang med at behandle Volkswagens løsningsforslag, der går ud på at fjerne softwaren.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


"Sådan nogle som dig plejer jeg at få sat i fængsel"

Gylden forretning: Sælger kartoffelmel for 1,5 mia kr

Californiens vindistrikter slap relativt billigt fra skovbrandene

Fynske gymnasie-venner jagter millionbeløb til succesfuld startup

Google har købt jord til nyt datacenter i Sønderjylland

Sådan gik Vestas fra børsdarling til aktiekollaps

Det vigtigste for dine aktier i ugen der kommer

Kronik: Bliv et minut længere ved kaffemaskinen

Ugen der kommer: Garanti for drama og borgmesterkup