Virksomheder Af
Maersk Line er under anklage for ulovlige prisaftaler i Rusland. Det bekræfter pressechef i Maersk Line, Michael Storgaard, overfor branchemediet Shippingwatch.

- Vi har været en del af en undersøgelse om price fixing, som de (Ruslands konkurrencemyndighed, red.) mener, vi har gjort. Det er vi uenige i, og vi mener, den praksis, vi har, er korrekt, siger Michael Storgaard til Shippingwatch.

Pressechefen forventer, at sagen munder ud i, at de russiske konkurrencemyndigheder, Russian Federal Antimonopoly Service (FAS), senere vil komme med en bøde til Maersk Line.

Maersk Line er ikke det eneste containerrederi, der af russerne er blevet anklaget for at have deltaget i ulovlige prisaftaler mellem Asien og Rusland. Fire andre containerrederier er under anklage for at have aftalt priser.

Ud over det danske rederi er også franske CMA CGM, koreanske Hyundai Merchant Marine Co, kinesiske Orient Overseas Container Line og taiwanesiske Evergreen anklaget for ulovligt aftalt priser på ruter mellem Fjernøsten, Sydøstasien og St. Petersborg og Ust-Luga i Rusland i perioden 2012-2013 blandt andet på fragt af kølecontainere, mener russerne.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Det skal dit tv kunne i 2018

Sponsoreret af
Samsung

Forsiden lige nu


Thorborgs milliardsalg af livsværket L'easy vakler

Mens du sov: Ingen afklaring om overenskomst - Bondo & co. blev sendt hjem i seng

Flygtninge stormer ind på arbejdsmarkedet

Aktier: Blandet asiatisk udvikling uden de store udsving

Kinas sundhedsreform åbner ladeport for Novo Nordisk

Mens du sov: Amerikansk rente i højeste niveau i over 4 år

Rigmand sagde nej til bankerne: "Jeg var blevet klædt helt af"

Det skriver medierne: Mærsk kæmper med skuffede investorer og faldende kurs

Niels Lunde: Hummel-opgøret har to tabere