Flere tomme sæder i december sender SAS-aktien ned
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Opdateret 11:16 SAS fløj med flere tomme sæder i december trods en trafikvækst på 7,9 pct. målt på antal fløjne passagerkilometer (RPK) i forhold til samme måned sidste år.

Det viser SAS' trafiktal for rutetrafikken, der er offentliggjort tirsdag formiddag.

Luftfartsselskabets sædekapacitet (ASK) steg således med 12,7 pct., hvilket medførte en kabinefaktor på 68,2 pct. Det var 3,1 pct.point mindre end i december sidste år.

 SAS transporterede 1,9 mio. passagerer i måneden, hvilket var 2,1 pct. højere end samme måned i 2014.

Hos SAS fokuserer topchef Rickard Gustafson på passagervæksten.

"Trafikvæksten i december er positiv og skal ses i relation til vores udvidede interkontinentale udbud og mere sæsonbetonet trafik i Europa. Vores kommercielle satsninger giver resultater, hvilket afspejler sig i en kundetilfredshed, som er blandt de højeste, vi nogensinde har haft," siger Rickard Gustafson ifølge en pressemeddelelse.

"Det inspirerer os til at fortsætte med at arbejde på yderligere forbedringer, samtidig med at vi med stigende intensitet fortsætter med at effektivisere virksomheden," fortsætter han.

Den valutajusterede yield, der dækker over omsætningen per fløjet passagerkilometer, faldt med 9 pct. i december.

SAS-aktien falder efter trafiktallene for december.

Før meldingen kl. 11.00 kostede aktien i omkring 22,30 kr. i København, mens den et lille kvarter efter kunne købes for 21,80 kr.

/ritzau/FINANS

  

________________________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________________________

Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Helle Ib: Nu opgiver de igen - endnu en reform

Dansk vin nærmer sig Champagne

Det vigtigste for dine aktier i ugen der kommer

Topmøde mellem USA og Nordkorea kan alligevel blive til noget

"Hvis hun formår at føre et effektivt tilsyn, så skal hun have en pris"

Forfatter Olga Ravn: "Det er, som om feminismen er blevet dæmoniseret"

Skal du leje sommerhuset ud selv eller gennem et bureau?

Mens du sov: Amerikanske aktier sluttede ugen i lille plus

Ny svensk el-bil til 110.000 kr. går som varmt brød - men kan de levere varen?