Thomas Bernt, debatredaktør

Lego idømt millionbøde for prisaftaler i Tyskland
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Opdateret 11:08 Lego har fået et rap over nallerne af det tyske Bundeskartellamt, som svarer til Konkurrencestyrelsen herhjemme.

Den danske legetøjsproducent er blevet idømt en bøde på 130.000 euro (cirka 970.000 kroner) for at have indført mindstepriser på særlige varer i 2012 og 2013.

Ifølge en pressemeddelelse drejer det sig om forhandlere i Nord- og Østtyskland, der fik besked på ikke at sælge bestemte varer under de af Lego fastsatte listepriser.

De forhandlere, der ikke adlød beskeden, fik som konsekvens leveret færre varer fremover eller blev helt udelukket fra at sælge flere legoklodser.

Lego har ifølge konkurrencemyndighederne undersøgt sagen grundigt og har medvirket til at opklare den.

"Sagen fik også tilsvarende organisatoriske og personalemæssige konsekvenser. Ved fastsættelsen af bøden blev dette forhold taget i særlig betragtning," siger Andreas Mundt, der er præsident for Bundeskartellamt.

Lego har mulighed for at anke bøden.

/ritzau/

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Kun for Premium-kunder

Mest læste

π