Thomas Bernt, debatredaktør

Virksomheder Af
Det bliver især pendlere, der må holde for, når DSB endnu engang sætter priserne op for togrejser med DSB og Arriva søndag 17. januar.

Den gennemsnitlige takstændring bliver på 2,4 procent, mens prisen på pendlerkort kommer til at stige med 4,9 procent.

Det betyder eksempelvis, at et pendlerkort fra Odense til København kommer til at koste 4350 kroner om måneden i 2016 mod 4150 kroner om måneden i 2015.

"I år har vi lidt større stigninger for vores pendlere, fordi de i en årrække har haft begrænsede prisstigninger eller slet ingen," siger Aske Wieth-Knudsen, der er chef for forretningsudvikling i DSB, til Ritzau.

Ud over pendlerkortet vil de rejsende kunne mærke prisstigningerne, hvis de bruger rejsekortet, der ender med prisstigninger på tre procent.

Det sker, så priserne for en tur med rejsekortet "i højere grad svarer til prisen på enkeltrejser", lyder det.

Dyrere at drive kollektiv trafik

Samlet set forklarer DSB prisjusteringerne med, at det endnu engang er blevet dyrere at drive den kollektive trafik.

"DSB og de øvrige trafikselskaber i Danmark justerer priserne efter det prisindeks, som Trafikstyrelsen laver hvert år for den kollektive trafik. Og det her indeks tager udgangspunkt i, at omkostningerne til at drive kollektiv trafik er steget," siger Aske Wieth-Knudsen.

DSB gennemsnitlige stigning på 2,4 procent er dog større end det loft på 1,8 procent, som Trafik- og Byggestyrelsen har slået fast for 2016.

Men Aske Wieth-Knudsen garanterer, at DSB har fået godkendt prisstigningerne af styrelsen, fordi DSB fra 2012-2014 endte med en lavere prisudvikling end beregnet.

DSB vil dog også kompensere en smule for de dyre billetter, da man fremover vil satse på at belønne de passagerer, der rejser uden for myldretiden.

Derfor vil DSB udbyde flere af de billige billetter i 2016 på de knap så eftertragtede rejsetidspunkter.

/ritzau/

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Kun for Premium-kunder

Mest læste

π