Tesla lancerer ny software-update: Nu kan bilen hente ejeren ved hoveddøren
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Teslas Model S kan nu selv køre ud af garagen og hente ejerne ved hoveddøren. Det er resultatet af en ny software-pakke, som Tesla har lanceret forud for Detroit Motor Show.

Det skriver Financial Times.

 Tilkaldefunktionen er blot et "babyskridt" på vejen mod en funktion, der skal lade ejerne tilkalde deres Tesla på lang afstand.

"Det kan godt være, jeg er en smule optimistisk, men jeg tror, at inden for to år vil du være i stand til at tilkalde din bil fra den anden side af landet. Hvis du er i New York og din bil er i Los Angeles vil den finde vej og møde dig, hvor end din telefon er," sagde Teslas administrerende direktør, Elon Musk, ved lanceringen ifølge Financial Times.

Mangler regler

Der mangler dog stadig en del, før den vision bliver til virkelighed.

Tesla selv skal forbedre både hardware og software på bilerne og tilføje sensorer, kameraer og et backup-system, der kan træde til i tilfælde af fejl.

 Derudover mangler der mange steder i verden regler for førerløse eller selvkørende biler.

"Det ville være ret mærkeligt, hvis bilens opførsel skal ændre sig bare fordi den krydser en grænse mellem to amerikanske stater," siger Elon Musk ifølge Financial Times.

Indtil videre er der ikke beviser for, at de selvkørende egenskaber ved bilen har resulteret i fejl. Elon Musk fortæller, at bilen sandsynligvis klarer sig bedre end en almindelig fører i øjeblikket.

/ritzau/FINANS

  

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Presset Arla-boss skal spare 3 milliarder i største sparerunde nogensinde - intet er fredet

Lars Larsens og Jørgen Mads Clausens flysats har kostet dem millioner: Nu slipper pengene op

Torm stiger 5 pct. - men er aktien ved at vende?

OW Bunkers økonomidirektør: Ledelsen advarede Altor mod børsnotering

Det holder investeringsøkonomen øje med fredag

Nykredit klar til at købe Jyske Bank ud af fusionsbank for 1,25 mia. kr.: Direktør kalder løsning for win-win-win

Mærsk og NKT steg til tops på nyhedsstille dag i C25 - Danske Bank fik en blodtud af Morgan Stanley

Coop svinger sparekniven og lukker 47 Fakta-butikker for at redde kuldsejlet økonomi: Berører 900 medarbejdere

Mærsk til tops i rødt marked - Bavarian tilbage i taber-rolle