Virksomheder Af
Softwareproducenten Cbrain bliver fyrsteligt belønnet på fredagens aktiemarked, efter at selskabet har opjusteret forventningerne til det netop afsluttede regnskabsår.

Umiddelbart før lukningen var aktien steget 16 pct. til 65 kr. Siden oktober er aktien steget fra omkring 20 kr. og i år alene med 40 pct.

Selskabet, der blandt andet leverer software til offentlige myndigheder, regner nu med en omsætningsvækst på cirka 25 pct. i 2015 og en indtjeningsgrad på omkring 35 pct. på resultatet før skat.

Tidligere ventede virksomheden en vækst på 18-23 pct. samt en indtjeningsgrad på 10-20 pct.

Forventer 25 pct.

Softwareselskabet oplyser, at indtjeningsgraden før skat eksklusive finansielle indtægter forventes at være cirka 25 pct.

Ifølge Ritzau Finans beregninger vil Cbrains omsætning - baseret på de nye forventninger - stige med 13,5 mio. kr. til 68,5 mio. kr. i 2015. De tidligere forventninger pegede i retning af en omsætning på 64,7-67,4 mio. kr.

Derudover kan softwareproducenten glæde sig over markant fremgang i overskuddet. De nye forventninger giver et overskud før skat på knap 24 mio. kr.

Vil ind i USA

De tidligere forventninger indikerede et plus før skat på 6,5-13,8 mio. kr. - alt efter om bunden eller toppen af intervallet blev nået.

Cbrain kunne torsdag fortælle, at det vil forsøge at komme ind på det amerikanske marked og nu vil arbejde på at vinde kunder hos centraladministration i Washington. Tidligere i 2015 vandt virksomheden desuden sin første britiske kunde.

Cbrain kommer med regnskab for 2015 11. februar.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



En syg historie

Sponsoreret af
Danica Pension

Forsiden lige nu


Ældre får skattesmæk på op til 69 pct på jobbet

Danske Bank frygter konkurrencen fra it-giganter – ikke fintech

Von Koskull: Mange bankdirektører ligger søvnløse over dette

Amazon i seng med Big Pharma: Vil levere receptpligtig medicin

"Bavarian vil få en hel del kritiske spørgsmål, det er der ingen tvivl om"

Nordnet-direktør: Vi vil ikke sænke priserne - Nordeas tiltag er ikke en trussel

Aktie-status: Bankerne stiger til vejrs efter nyt fra USA

Den svenske centralbank vil digitalisere sin valuta

Nordeas topchef: Kryptovaluta bliver først stort om 10-20 år