Søg
Bliv kunde

Mærsk: Stort fald i rater på Asien-Nordeuropa
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Spotraterne på containerfragt mellem Asien og Nordeuropa, som er Maersk Lines vigtigste handelsrute, faldt i denne uge kraftigt tilbage - men dog efter en endnu større stigning i sidste uge, da de store rederier gennemførte rateforhøjelser.

Ifølge Reuters faldt spotraterne på trafikken fra Asien til Nordeuropa, målt på en 20-fods container, teu, i denne uge til 932 dollar svarende til et fald på 300 dollar eller 24,4 pct. Dermed blev der gjort et stort indhug i den ratestigning på 659 dollar, eller 115 pct., som det lykkedes rederierne at få presset igennem ugen før.

Verdens tredjestørste containerrederi, CMA CGM, varslede tidligere denne uge nye rateforhøjelse per 15. januar 2016, hvor priserne på fragt mellem asiatiske og nordeuropæiske havne hæves med 500 dollar per teu.

Det samlede rateindeks fra Shanghai Shipping Exchange, det såkaldte Shanghai Containerized Freight Index (SCFI ), hvori Asien/Europa-ruterne vejer 20 pct., faldt med 10,9 pct. til 745,91 i denne uge.

/ritzau/FINANS

Læs også



Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Anbefalet



Kun for Premium-kunder

Mest læste