Telenor henter to nye direktører
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Topledelsen i Telenor skærper nu selskabets direktion med udnævnelsen af to nye direktører.

Først og fremmest tiltræder Thomas Byrge Sørensen en nyoprettet stilling som strategi- og transformationsdirektør, mens Peter Gregersen, der udnævnes til kundedirektør.

"Jeg er meget glad for at kunne sætte mit nye hold med udnævnelsen af Thomas Byrge Sørensen og Peter Gregersen. Det er to vigtige direktørposter, og de kommer sammen til at spille en nøglerolle i den kommercielle transformation af Telenor Danmark," siger adm. direktør Jesper Hansen om de to udnævnelser.

En strategisk spiller

Den nye strategi- og transformationsdirektør Thomas Byrge Sørensen, der kommer fra en stilling i konsulentvirksomheden A.T. Kearney og har desuden tidligere arbejdet for Vodafone UK og Group PLC i England, hvor han blandt andet havde ansvar for strategisk planlægning og omstrukturering.

"Thomas Byrge Sørensen har gennem sine tidligere stillinger stor international erfaring i at drive transformationer med tydelige resultater. Jeg er derfor meget glad for, at Thomas har takket ja til at lede vores nye strategidivision. Ud over ansvaret for strategisk udvikling, så bliver Thomas desuden ansvarlig for at drive den kommercielle transformation, " siger Jesper Hansen

Kunden i centrum

Peter Gregersen har været medlem af Telenors direktion gennem mange år, heriblandt som  HR-direktør, og nu udnævnes han til kundedirektør. Og følge adm. direktør Jesper Hansen er det et helt naturligt valg.

"Peter Gregersen har været i Telenor de sidste 15 år og har skabt mange resultater, fordi han har en stærk forretningsforståelse og et solidt kendskab til organisationen. Endelig forstår han vigtigheden af at have kunderne i fokus,," siger Jesper Hansen.

Den kommende kundedirektør vil styre teleselskabet mod en mere digital kundeservice.

"Jeg er glad for at fortsætte i rollen som kundedirektør, og jeg kommer særligt til at have fokus på, hvordan vi kan give kunderne endnu bedre muligheder for at møde os online – for det er nemlig der, hvor kunderne selv befinder sig en stor del af døgnets 24 timer," siger Peter Gregersen.




Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Aktiekonto med lav skat på vej til private

Mens du sov: Apple-læk på Samsungs store dag

Regeringen vil lette skatter og afgifter med 22 mia

Det skal du vide om aktiemarkedet torsdag

Medie: Regeringen vil sænke skatten på biler til 100 pct.

Scandic vil åbne nyt kæmpehotel i København ejet af norske rigmænd

Draghi kan fredag sænke den danske krone

Ordrerne vælter ind til vækstivrige Rambøll

Frederik Bagger er nu helt ude af fars enorme skygge med eget brand