Virksomheder Af
Det amerikanske medicinalselskab Eli Lilly, der konkurrerer med danske Novo Nordisk på markedet for diabetesbehandling, præsenterede tirsdag nogle lidt skuffende forventninger til 2016.

På toplinjen venter Eli Lilly en omsætning på 20,2-20,7 mia. dollar i 2016, mens analytikernes prognose lyder på 21,4 mia. dollar ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Og det er blandt andet den stærke dollar, der påvirker toplinjen, afslører Eli Lilly-ledelsen på en telekonference tirsdag eftermiddag, hvor den fastslår, at man derfor heller ikke skal sætte næsen op efter stor vækst uden for USA i år.

Eksklusive den ikke gunstige effekt af en styrket dollar venter Eli Lilly dog salgsvækst for en stribe af de etablerede lægemidler, herunder det hurtigtvirkende diabetesmiddel Humalog, der konkurrerer med Novo Nordisks Novolog, DPP 4-hæmmeren Trajenta, SGLT-2-tabletten Jardiance og GLP-1-analogen Trulicity, oplyser selskabet.

Ud over toplinjepres på grund af den stærke dollar vil 2016 også blive påvirket af prisnedsættelser på det japanske marked, oplyser Eli Lilly-ledelsen, der samtidig fastslår, at der ikke kigges efter transformative opkøbsmål for at øge væksten. Skulle der dukke en attraktiv senstadie-handel op, der passer ind i den lagte strategi, vil det amerikanske selskab dog overveje et køb.

Heller ikke i forventningerne til bundlinjen kan Eli Lillys forventninger dog følge med analytikernes. Selskabet venter således en justeret indtjening per aktie på 3,45-3,55 dollar i 2016, mens analytikernes forventninger ifølge estimater fra Bloomberg News lyder på 3,65 dollar. På rapporteret basis ventes en indtjening per aktie på 2,92-3,02 dollar.

Trods de skuffende udmeldinger reagerer investorerne umiddelbart positivt i tirsdagens tidlige handel på Wall Street. Eli Lilly-aktien stiger med 2,8 pct. til 85,16 dollar fra start.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Bagmandspolitiet om Monjasa: En besynderlig sag

Erik Damgaard går på børsen: Vi troede det ikke ville lykkedes

Goldman Sachs: Så vild er truslen fra Tesla-lastbilerne

Landsretten frifinder Monjasa og Jan Jacobsen

Teknisk analyse: Store kursmæk venter Mærsk og Vestas

Nye lave rekorder på flekslån kan være i vente i løbet af ugen

Wall Streets godfather sætter Vestas under pres

Tysk præsident: Tiden er ikke moden til nyvalg

Analyse: Politiske studehandler kan koste København lægemiddelagentur