HK: Ryanair-lukning i Billund er iskold beregning
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Ryanairs beslutning om at lukke sin base i Billund ryster ikke Henny Fiskbæk, der er formand i HK Privat i Sydjylland og repræsenter omkring 60-70 organiserede ansatte i check-in og butikker i Billund Lufthavn.

"Det er intet overraskende i det. Det er jo det, det har trukket op til i flere dage. Når de ikke vil have den overenskomst, så er den næstbedste løsning, at de flytter basen til et andet land," siger hun.

Ifølge Ryanair vil lukninger af ruter og baseflytningen betyde, at antallet af Ryanair-passagerer skæres fra 700.000 til omkring det halve.

En udvikling der ifølge Ryanairs personaledirektør kan koste 300-400 afledte job i Jylland.

"Det tvivler jeg meget på. Passagererne kommer jo stadig til Billund, selvom basen ligger et andet sted. Det er i forvejen helt normalt, at der skæres markant ned i ruterne om vinteren.  Jeg er overbevist om, at det mere er en iskold kalkule, hvor de tilpasser kapaciteten til behovet, fordi der er fly, der alligevel dårligt betaler sig. Og så bliver det brugt som et mediestunt i forbindelse med deres kamp mod en overenskomst, siger Henny Fiskbæk.

Hun mener ikke at fagforeningerne nedlægger jobs, som Ryanair påstår.

"Tværtimod kæmper vi med afsæt i den meget vigtige opbakning fra Arbejdsretten for nylig for at sikre danske job. For bare 37 kroner ekstra per billet kunne Ryanair få overenskomst. Det tror jeg også, passagererne vil være parate til at betale, så alle kan får ordentlige arbejdsforhold."

Hun afviser, at Ryanairs beslutning er fatal for Billund Lufthavn.

"For det første tror jeg, Ryanair selv nok skal blive her, så længe der er penge at tjene. For det andet har lufthavnen en fremsynet ledelse, der alene i år har skaffet 11 nye ruter til Billund, som mere end opvejer tabet fra Ryanair," siger formanden for HK Privat i Sydjylland.

/ritzau/



Tag beslutninger på et oplyst grundlag

Få overblik over dagens vigtigste nyheder hver morgen direkte på Facebook Messenger. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Dansk EQT-boss efter ny kapital: "Det gør os stolte, at vi nyder den tillid fra danske investorer"

Zuckerbergs forsømte forår (som gør alle med en mediekonto nervøs)

Kommunernes topforhandler tror fortsat på aftale med ansatte

Plenti-direktør hjælper med lancering af mobilselskab for dimser

DK Company-ejer i chok efter søgsmål: "Jeg troede vi var midt i en forhandling"

Det vigtigste for dine aktier i ugen der kommer

Det kan betyde liv eller død for din virksomhed: Her er de 30 bedste prismodeller

Aktier: Wall Street lukker ugen med en fest trods rentespøgelse

Amerikanske selskaber lægger afstand til våbenlobby