Novo runder værdi på 1000 milliarder
Topchef Lars Rebien Sørensen og Novo Nordisk lukkede fredag i en værdi på 1000 milliarder kroner.
Foto: Magnus Møller
Virksomheder Af
Medicinalgiganten Novo Nordisk har ved fondsbørsens lukning fredag eftermiddag passeret en markedsværdi på over en billion kroner, altså 1000 milliarder kroner - eller skrevet helt ud: 1.000.000.000.000.

Det er første gang nogensinde, at selskabet runder billionen.

Novo Nordisk-aktien er i løbet af dagen steget med 3,1 procent og koster nu 393,30 kroner stykket.

Fredagens stigning betyder, at den danske virksomhed har en markedsværdi på 1015,85 milliarder kroner, hvis man fraregner de aktier, som Novo Nordisk selv har købt under sit nuværende aktietilbagekøbsprogram.

Kigges der på, hvor meget medicinalaktien er steget i løbet af 2015, kan det lige knap gøres op til 50 procent.

I løbet af året har der også været to store nyheder, der har givet aktien positivt momentum, vurderer aktieanalytiker Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand Markets.

Den første handler om, at fase 2-studiet af en tabletbaseret behandling af diabetes 2 faldt succesfuldt ud til gavn for Novo Nordisk.

Den anden går på, at de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, har accepteret at behandle genansøgningen for diabetesproduktet Tresiba, efter at første ansøgning blev afvist i 2013.

"Man kan sige, at når FDA modtager registreringsansøgningen - og i dette tilfælde på midlertidige data - så er der rigtig stor sandsynlighed for, at vi også ser en endelig godkendelse," siger Michael Friis Jørgensen til Ritzau.

"Med de to nyheder ude kan man sige, at fra at Novo kun var lidt foran konkurrenterne rent konkurrencemæssigt, så er selskabet nu langt foran, når der ses på pipelinen og dens potentiale," tilføjer han.

/ritzau/

________________________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________________________

Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



TV'et er hjemmets nye kamæleon

Sponsoreret af
Samsung

Forsiden lige nu


Pandora-formand efter rygter: Fuld opbakning til Colding Friis

Her er de 13 danske aktier, som udbyttesvindlere brugte til at lænse Skat

Aktiestatus: Mærsk indtager C25-top og Bavarian ligger i bund

Jysk milliardkoncern med overraskende minus på 76 mio. kr.

Har du mistet overblikket? Det betyder GDPR for dig

Minister tavs om nyt milliardomfang af hvidvasksager

Skat har amerikansk trio i sigtekornet i jagten på udbyttemilliarder

Analyse: Pandora er totalt smadret uden belæg - aktien vil stige til 600 kr

Jytte Hilden: "Vi skal respektere hinandens skikke"