Arla kræver over 400 mio kr i erstatning
Arla er blevet klemt af den dominerende aktør i Finalnd, Valio, mener Arla
Foto: PR
Virksomheder Af
Mejerigiganten Arla er blevet trynet af sin store finske konkurrent Valio og kræver over 400 mio. kr. i erstatning.

Valio er for få måneder siden blevet dømt mere end en halv mia. kr. i bøde af de finske konkurrencemyndigheder for at have udnyttet sin dominerende position i Finland, og nu går det finske markeds nummer to, Arla, altså efter at få erstattet sit tab.

"Det handler først og fremmest om salg af friske mælkeprodukter tilbage i 2010-12, og vi fremsætter vores krav om kompensation nu for at undgå en forældelse," forklarer Arlas finske direktør, Reijo Kiskola.

To-tre år til afgørelse


Kravet blev fremsat i går. Det  lyder på 58 mio. euro eller 430 mio. dkr., og det skal behandles af en regional retsinstans i Helsinki. 

Reijo Kiskola venter, at der kan gå to-tre år før hans erstatningssag finder en afgørelse. Valio har nemlig anket den dom, der pålagde det finske mejeriselskab at betale 70 mio. euro - 520 mio. dkr. - i bod til en højere retsinstans, The Supreme Administrative Court, som den hedder i engelsk oversættelse.

Og den regionale domstol i Helsinki vil formentlig ikke tage stilling til Arlas krav før Valios appel er færdigbehandlet.
  
Arla, som ellers selv ofte er i rollen som den store markedsleder,  har - når konkurrencen er normal - en markedsandel på 25 pct. i Finland.

"Konkurrencen er meget hård på det finske marked lige nu. Valio har store mængder mælk i overskud, fordi der er lukket for eksport til Rusland. Det russiske marked bidrager under normale omstændigheder med omkring 20 pct. af Valios samlede omsætning. 

Læs også



Anbefalet



Kun for Premium-kunder

Pleasure.borsen.dk