Angiveligt er de to parter uenige om en konkurrenceklausul, og det har kastet en voldgiftssag af sig med Pandora på den ene side og Jesper Nielsen på den anden. Pandora udtaler sig ikke om sagen. Det gør til gengæld Jesper Nielsen på Facebook.
"Tilbage (i Danmark, red.) på grund af min retssag mod Pandora, der begynder i dag og fortsætter hele ugen," skriver Jesper Nielsen på sin Facebookprofil.
Kan ikke stoppes
Han lover samtidig, at Pandora ikke vil lykkedes med at få skovlen under ham.
"De kan måske, på grund af deres stjerneadvokater, lykkedes med at stoppe mig et lille stykke tid, men de vil aldrig være i stand til at stoppe Endless," fortsætter Jesper Nielsen.
Post by Endless Jesper.
Sagen handler om en konkurrenceklausul, som de to parter blev enige om, da Pandoras og Jesper Nielsens veje skiltes i 2010.
Klausulen indebærer ifølge Berlingske, at Jesper Nielsen har forpligtet sig til at holde sig ude af smykkeindustrien indtil 2016, men Endless-direktøren har altså en anden opfattelse af sagen. Nu skal tvisten så afgøres ved en voldgiftssag.