Milliarder er fosset ud af Mærsk-rivaler
Foto: A.P. Møller-Mærsk
Virksomheder Af
Maersk Line er et blandt få containerrederier, de kan notere et samlet overskud over de sidste fire år.

Det viser en beregning fra SeaIntel skriver Shippingwatch.

Gennemgangen af de 20 største containerrederiers økonomiske resultater fra 2009 til 2012 viser, at de samlet har tabt 6,9 mia. dollar.

Maersk Line er sammen med blandt andet CMA CGM, Hapag Lloyd, OOCL og Evergreen blandt de samlet set syv eneste, der står tilbage med et plus efter de fire år.

De største tab på de fire år står CSAV, Cosco, APL, K Line, MOL, NYK, CSCL og Zim omvendt for. De har tilsammen tabt mere end 9 mia. dollar.

Flere skibe - mindre fragt

I perioden har rederierne samtidig til sammen øget kapaciteten og sat flere skibe i søen, som har overgået væksten i mængden af fragt.

2009 var det absolut værste år for rederierne, viser beregningen, men mange genvandt en stor del af det tabte i 2010. Når det kommer til 2011 er billedet mere broget.

Ingen af rederierne i Top 20, har dog været nødt til smide håndklædet.

"Spørgsmålet er nu, om 2013 bliver året, hvor det vil lykkes shippingbranchen at genvinde disse samlede tab. I lyset af den nuværende markedsudvikling ser det ikke ud til at være sandsynligt," fastslår SeaIntel.

Fragtrater falder

Her peger man blandt andet på, at fragtraterne på den vigtige Asien-Europa-rute falder, og det konkluders, at det nu er nødvendigt at fokusere mere på rentabilitet.

"Medmindre den globale økonomi overrasker positivt, og vi får en stigende efterspørgsel, ser det ud til, at 2013 bliver endnu et år med samlede tab for shippingbranchen, medmindre rederierne lykkes med en betydelig kapacitetsreduktion på de store handelsruter," understreger SeaIntel.

Anbefalet



Forsiden lige nu


Trump vil drysse skatteguld over særlige selskaber - som han selv bruger

Kæmper dumper på stribe – her er din pension beskyttet mod klimatruslen

Twitter flyver til vejrs mens investorer afventer Trumps skatte-udspil

Minister: Trump er klar til historisk stor skattelettelse

Startup drøner frem: Skal ramme trecifret millionoverskud om tre år

Odense Marcipan bløder formue på italiensk fejlkøb

Chefstrateg Henrik Drusebjerg: Intern uenighed om rentekurs i ECB

Folkeskole-elever på kodeskole hos TDC: "Vi har lavet et spil om Trump"

Bestyrelseskonge ryger ud af PFA efter to år