Transportnyheder fra borsen.dk

Cimber-chef: Kvartalstal vigtige for debat
Foto : Scanpix

Cimber-chef: Kvartalstal vigtige for debat

03-09-2010 16:13 Der er ingen røde ører hos Cimber Sterling oven på fredagens debat om flyselskabets økonomi. Der hersker nærmere en frustration over, at debatten ikke tager den seneste udvikling med i betragtningen.

Selskabets topchef, Jacob Krogsggard, bekræfter, at den overraskende og uplanlagte opdatering om udviklingen i første kvartal, som Cimber Sterling udsendte fredag eftermiddag, kommer som konsekvens af fredagens historie på TV2 Finans. Her erfarede man, at Cimber Sterling for to uger siden var tæt på en betalingsstandsning, men blev reddet af et midlertidigt lån fra storaktionæren Karsten Ree.

"Vi lå inde med viden om, at vi faktisk har haft et rigtig godt første kvartal og syntes, at det var uheldigt, at vi ikke kan referere til et godt første kvartal, hvor vi har bevist, at det er lykkes at vende udviklingen," siger den administrerende direktør hos Cimber Sterling, Jacob Krogsgaard, til nyhedsbureauet Direkt og fortsætter:

"Det vil hjælpe meget at basere debatten på faktiske oplysninger frem for på kommentarer fra personer, som ikke ligger inde med de her positive oplysninger."

Han synes selv, det har været en rigtig uheldig historie, da selskabet faktisk havde meddelt om mellemfinansieringen.

"Vi synes, det er rigtig uheldigt, da vi faktisk selv for 14 dage siden i formandens beretning har udtalt, at vi var glade har fået et positivt tilsagn fra en bank om et askeskylån, og at vi havde sikret en stærk mellemfinansiering til at lukke hullet indtil askeskylånet bliver udbetalt," siger han.

Der er intet nyt i det, fremhæver han og tilføjer, at det også blev præsenteret via selskabets webcast fra generalforsamlingen.

Fredagens ballade får heller ikke Cimber til at ændre overordnet på den måde, selskabet kommunikerer på.

"Med den historie vi har, skal vi ikke ud og snakke fremtiden, men ud og dokumentere, hvad vi allerede har gjort," siger han.

På spørgsmålet om det så betyder, at man så skal ind og nærlæse formandens beretning for at finde sådanne informationer i fremtiden, svarer han:

"Nej, det betyder det ikke. Vi sendte faktisk hele formandens beretning som en selskabsmeddelelse, fordi den rummede en række kommentarer omkring selskabets fremtid. Og så kan man selvfølgelig spørge: Var det godt nok? Og der tror jeg, at vi har lært, at vi er nødt til at præcisere de gode nyheder direkte i en pressemeddelelse, i stedet for at skjule dem på side to under likviditet i formandens beretning," siger han og fortsætter:

"Det kunne vi godt have gjort anderledes, men på det tidspunkt betragtede vi det som helt naturligt, at et selskab op til en generalforsamling sikrede sig den nødvendige kapital for at kunne fortsætte sin fremtidige drift."

I fremtiden vil Cimber derfor kraftigt overveje, at føre sådanne oplysninger frem i en overskrift, og Jacob Krogsgaard lover, at når askeskylånet godkendes, så kommer der en meget 'klar og præcis' pressemeddelelse.

Nyhedsbureauet Direkt
borsen statistik bnt
*****||*****Cimber-chef: Kvartalstal vigtige for debat*****||*****Der er ingen røde ører hos Cimber Sterling oven på fredagens debat om flyselskabets økonomi. Der hersker nærmere en frustration over, at debatten ikke tager den seneste udvikling med i betragtningen.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement