Transportnyheder fra borsen.dk

98.000.000 kunder i DSB

31-08-2010 12:03 Trods omfattende sporarbejde og hårdt vintervejr kørte rekordmange passagerer med DSB i årets første seks måneder.

Omkring 98 millioner passagerer blev det til, hvilket er tre procent flere end i samme periode året før og samtidig det højeste antal nogensinde i årets første halvår.

Spørger man DSB's administrerende direktør, Søren Eriksen, er der flere grunde til stigningen. Blandt andet at togene ifølge ham generelt kører til tiden.

"Samtidig bliver tiden stadig vigtigere for danskerne. Der er mere pres på vores tid, som betyder, at der er mindre frirum for den enkelte. Tempoet bliver højere og højere. Når vi er hjemme, er vi også på. Vi har forpligtelser i forhold til familie, venner og bekendte.Og det forhold, at du reducerer spildtiden, når du sidder i toget, er helt afgørende," vurderer Søren Eriksen i en pressemeddelelse.

Den øgede mængde DSB-passagerer kan også mærkes i ture på tværs af Storebælt.

Antallet af rejsende mellem Fyn og Sjælland var uændret i første halvår af 2010 i forhold til første halvår af 2009. Til gengæld dækkede det over, at antallet af biler over bæltet gik tilbage med tre procent, mens antallet af togrejsende gik frem med cirka to procent.

Dermed steg DSB's markedsandel af over bæltet til 27 procent.

/ritzau/
borsen statistik bnt
*****||*****98.000.000 kunder i DSB*****||*****Trods omfattende sporarbejde og hårdt vintervejr kørte rekordmange passagerer med DSB i årets første seks måneder.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement