Transportnyheder fra borsen.dk

Smedegaard: Kunder meget usikre på fjerde kvartal

18-08-2010 09:35 A.P. Møller-Mærsk har allerede tjent godt 2,5 mia. dollar, eller 14,2 mia. kr., i årets første halvår, men tør fortsat kun love et resultat over 4 mia. dollar i år.

Og det skyldes især stor usikkerhed blandt containerkunderne om udviklingen i fjerde kvartal.

"Vi er optimistiske for hele året, og vi har en fornuftig gennemsigtighed omkring udviklingen i indeværende kvartal, men vores kunder er meget, meget usikre på, hvad der kommer til at ske i fjerde kvartal," siger Mærsk-topchef, Nils Smedegaard Andersen, til nyhedsbureauet Direkt og uddyber:

"Kunderne er usikre på efterspørgslen fra forbrugerne, som igen er påvirket af opfattelsen af verdensøkonomien, så vi må et par måneder længere frem, før vi har større gennemsigtighed."

Topchefen forventer dog ikke, at den amerikanske økonomi falder tilbage i recession, det såkaldte 'double dip', selvom den seneste tids amerikanske nøgletal har været skuffende.

"Vi forventer ikke et double dip i økonomien, men vi er godt forberedt på et langsomt økonomisk opsving, og vi kan drive en god forretning, fordi vi er så konkurrencedygtige. Men vi arbejder selvfølgelig videre på at blive endnu bedre," siger Nils Smedegaard Andersen.

Aktiemarkedet belønner Mærsk-regnskabet og opjusteringen med en kursstigning fra start på 2,5 pct. til kurs 50.180 kr.

Nyhedsbureauet Direkt
borsen statistik bnt
*****||*****Smedegaard: Kunder meget usikre på fjerde kvartal*****||*****A.P. Møller-Mærsk har allerede tjent godt 2,5 mia. dollar, eller 14,2 mia. kr., i årets første halvår, men tør fortsat kun love et resultat over 4 mia. dollar i år.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement