Transportnyheder fra borsen.dk

1 indlæg til denne artikel

Deltag i debatten

Mærsk kritiserer statsstøtte

15-03-2010 07:34 Den globale finanskrise har ramt den internationale rederibranche hårdt, fordi fragtmængder og rater er styrtdykket.

Ifølge Mærsk-reder Eivind Kolding er ingen af de kriseramte rederier bukket under, fordi statslige ordninger holder dem kunstigt i live og dermed skævvrider konkurrencen. Mærsk lurer på mulige opkøb, hvis konkurrenter krakelerer.

Det skriver Berlingske Business mandag.

Mærsk-konkurrenter som Hapaq-Lloyd og CMA CGM lever videre trods kæmpetab forårsaget af den økonomiske krise. Eivind Kolding er overrasket over, at krisen ikke har givet flere konkurser på containermarkedet.

"Det er overraskende, at vi ikke har set de strukturændringer, som krisen ellers kunne give. Vi kan se, at banker, stater og skibsejere tilsyneladende ikke er interesserede i, at rederier går ned og derfor holder hånde under rederierne. Långiverne mener åbenbart, at det er bedre at forsøge at lade rederierne sejle videre, fremover at overtage skibene og så måske ikke kunne slippe af med dem," siger Eivind Kolding, skibsreder i A.P. Møller - Mærsk og chef for Maersk Line, til Berlingske Business og tilføjer:

"Intet tyder på, at vi vil komme til at se rederier gå ned i stor stil."

Det ville ellers være en fordel for det store danske rederi, hvis antallet af konkurrenter faldt. Markedet præges på nuværende tidspunkt af overkapacitet, og selvom en konkurs i et rederi ikke er ensbetydende med, at skibene forsvinder, kunne krisen have givet branchen en tiltrængt oprydning.

"Det ville være særdeles kærkomment, hvis der var containerrederier, der lukkede. Nok ville det ikke fjerne alle skibe, men normalt forsvinder en række af de ældre skibe til ophugning i den situation. Det er ulykkeligt for de rederier, der arbejder på normale markedsvilkår, at regeringer nu holder hånden under rederierne," siger Jacob Pedersen, senioranalytiker fra Sydbank, til Berlingske Business.

På nuværende tidspunkt er det vigtigt for Maersk Line, at man sikrer, at konkurrencen fungerer på lige vilkår.

"Vi kan se, at Hapag-Lloyd har fået tyske statsgarantier. I Korea ser vi nu, at der oprettes statslige leasingsselskaber, som overtager containerskibe. Problemet er, at det er med til at skævvride konkurrencen og forhindre, at der kan ske en nødvendig konsolidering ved, at urentable rederier forsvinder," siger Eivind Kolding.

Krisen mærkes også hos Mærsk, men trods et underskud på en lille milliard i Maersk Line hver måned i 2009, har rederiet ikke mistet lysten til at vokse.

"Vi har ikke gjort noget aktivt for at købe op, men har fulgt nøje med. Vi er potentielt interesserede, hvis der opstår en spændende mulighed," siger Eivind Kolding til Berlingske Business.

Maersk Lines interesse går formentlig på mulige køb af billige skibe, som kriseramte rederier vil af med.

Nyhedsbureauet Direkt
borsen statistik bnt
*****||*****Mærsk kritiserer statsstøtte*****||*****Den globale finanskrise har ramt den internationale rederibranche hårdt, fordi fragtmængder og rater er styrtdykket.*****||*****

Mærsk er en del af elendigheden
Ralph | 15.03.2010 kl 08:46
Mærsk er en del af elendigheden - og modtager også statsstøtte, senest fra bankpakke II, jf. fx http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2009/11/21/094652.htm
Mærsk er en del af elendigheden - og modtager også statsstøtte, senest fra bankpakke II, jf. fx http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2009/11/21/094652.htm Luk
Luk
Skriv venligst årsagen til din anmeldelse. Vores moderatorer vil kigge på den hurtigst muligt.
Årsag

Indsend
Luk
Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement