Transportnyheder fra borsen.dk

DSB afviser krav om tilbagebetaling
Foto : Scanpix

DSB afviser krav om tilbagebetaling

25-02-2010 12:03 Der er opstået verbal splid mellem de to trafikordførere fra oppositionen, Magnus Heunicke (S) og Per Clausen (EL), og DSB. Det sker i sagen om EU-Kommissionens afgørelse om, at DSB skal tilbagebetale staten den millionerstatning, som DSB i sin tid fik fra IC4-leverandøren, AnsaldoBreda.

DSB mener, at der er tale om en regulær misforståelse.

"Det er en kompliceret sag, der kan give anledning til misforståelser. Men vi har ingen forventninger om at skulle tilbagebetale midler til staten, fordi det ganske enkelt er afregnet," siger advokat og underdirektør i DSB Peder Nedergaard Nielsen.

Han forklarer, at DSB kan redegøre for hver krone af de i alt 2,25 milliarder, som erstatningen omfatter. For eksempel er de 250 millioner afregnet i forhold til staten senest med udbyttet til aktionærerne i 2006.

"Hvad de sidste to milliarder angår, er det vores sikre vurdering, at der ingen yderligere betaling for DSB til staten er, heller ikke som følge af den her afgørelse," siger Peter Nedergaard Nielsen og forklarer videre:

"Vi lavede et forlig med AnsaldoBreda 20. maj 2009, og her er der angivelse af, hvordan de to milliarder skal anvendes."

Socialdemokraternes trafikordfører, Magnus Heunicke, ønsker sammen med trafikordfører Per Clausen fra Enhedslisten, at den nye transportminister omgående skal gå ind i sagen.

"Den nye transportminister skal i al hast komme med en redningsplan, der sikrer, at tilbagebetalingen ikke rammer DSB's rejsende i form af dyrere billetter eller dårligere togservice," siger Magnus Heunicke.

Men noget tyder på, at DSB slipper med skrækken. EU-Kommissionen skriver nemlig i en pressemeddelelse, at DSB ikke har modtaget ulovlig statsstøtte fra den danske stat.

Det konkluderer kommissionen efter halvandet års undersøgelse af kontrakterne mellem Transportministeriet og DSB om jernbanedriften i perioden 2000-2014. Den danske stat skal dog opsætte en særlig tilbagebetalingsmekanisme for at sikre, at der ikke sker overkompensation i fremtiden.

/ritzau/
borsen statistik bnt
*****||*****DSB afviser krav om tilbagebetaling*****||*****Der er opstået verbal splid mellem de to trafikordførere fra oppositionen, Magnus Heunicke (S) og Per Clausen (EL), og DSB. Det sker i sagen om EU-Kommissionens afgørelse om, at DSB skal tilbagebetale staten den millionerstatning, som DSB i sin tid fik fra IC4-leverandøren, AnsaldoBreda.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement