Transportnyheder fra borsen.dk

Krydstogtskibe anløber fortsat Haiti

20-01-2010 07:16 Krydstogtskibe i luksus-klassen vil fortsætte med at lægge til som normalt på Haitis idylliske nordkyst.

Passagererne nyder livet kun 100 kilometer fra det dødbringende 7,0-jordskælv, der rystede den caribiske nation for en uge siden.

Rederiet Royal Caribbean International, der har doneret en million dollar til hjælpeindsatsen i Haiti, forsvarer sine handlinger ved at sige, at det er vigtigt at holde Haitis økonomi i gang på trods af tragedien.

Kæmpefartøjet Liberty of the Seas med en kapacitet på 3600 passagerer kastede tirsdag anker ud for havnen i Labadee, hvor rederiet lejer et privat badested med smukke strande og turkisfarvet vand.

"Vi opretholder vores tidsplan med tre skibes anløb af Labadee om ugen. Vi har ingen rapporter om aflysninger indtil videre," siger Royal Caribbeans kommunikationsdirektør, Lyan Sierra-Caro, til nyhedsbureauet AFP.

Ikke alle synes, at det er passende for turister at nyde luksuslivet på haitianske strande, mens redningsfolk kæmper for at finde overlevende og forsøger at hjælpe dem, der lever under kummerlige forhold efter tirsdagens katastrofe.

Labadee, hvor Royal Caribbean beskæftiger hundreder af haitianere, ligger på Haiti's nordkyst, som var stort set upåvirket af jordskælvet.

Royal Caribbeans krydstogtskibe medbringer også nødhjælp i form af forsyninger af ris, tørrede bønner og vand, ligesom rederiets ledelse giver indtægterne fra turene ubeskåret til rednings- og hjælpearbejdet.

/ritzau/AFP
borsen statistik bnt
*****||*****Krydstogtskibe anløber fortsat Haiti*****||*****Krydstogtskibe i luksus-klassen vil fortsætte med at lægge til som normalt på Haitis idylliske nordkyst.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement