Transportnyheder fra borsen.dk

Smedegaard: Investering baseret på pæn høj oliepris
Foto : Steven Achiam

Smedegaard: Investering baseret på pæn høj oliepris

22-12-2009 16:36 A.P. Møller-Mærsks store investering i tre oliefelter i Den Mexicanske Golf, der kan løbe op i 5,3 mia. dollar over tid, er baseret på forventningen om en pæn høj oliepris.

Det fortæller topchef Nils Smedegaard Andersen til nyhedsbureauet Direkt.

"Det er olieproduktion, der ikke er billig, da det er på meget dybt vand, så der skal være en pæn høj oliepris, for at man kan forsvare investeringen," siger Nils Smedegaard Andersen.

Han ønsker ikke at sætte tal på, hvilken minimumpris for en tønde olie, som investeringscasen er baseret på, eller hvor mange år, der går, inden der er break-even på investeringen.

Et bud på en dyr produktionspris pr. tønde olie kunne være i omegnen af 15 dollar, baseret på meldinger fra giganten Petrobras i Brasilien, og Maersk Oil betaler samtidig, hvad der svarer til op mod 26,5 dollar inklusiv feltinvesteringer for hver af de mere end 200 mio. tønder olieækvivalenter.

Med andre ord skal olieprisen meget gerne holde sig over 40 dollar pr. tønde, for at investeringen løber rundt.

Hvad angår kommende investeringer i olieforretningen kan de sagtens blive i samme størrelse, og der er råd til flere.

"I den videre udvikling af Mærsk Olie og Gas vil vi kigge på både egne fund, men også andres fund. Vi er i markedet og kigger os omkring, og det vil vi fortsætte med at gøre," fortæller topchefen og fortsætter:

"Vi er helt klart i stand til at finansiere de projekter, vi kigger på, og så vil vi tage det i en fornuftig rytme, som passer til virksomheden. I det omfang, at vores egne fund er kommercielle, går jeg ud fra, at vi vil udvikle dem, men det kan godt være, at vi tager partnere ind."

Han understreger, at Maersk Oil endnu ikke sagt noget om, hvorvidt projekterne i Angola, Brasilien og Buckskin med Chevron i Den Mexicanske Golf er kommercielle.

Tirsdagens investering vedrører Devon Energys aktiver i Den Mexicanske Golf og omhandler 50 pct. af rettighederne i Cascade feltet og 25 pct. af rettighederne i hvert af felterne Jack og St. Malo.

Cascade feltet, hvor Petrobras er operatør, forventes at påbegynde produktion i 2010, og Jack og St. Malo felterne, hvor Chevron er operatør, forventes at påbegynde produktion i 2014.

Handlen er betinget af, at de øvrige samarbejdspartnere giver afkald på deres forkøbsrettigheder, yderligere betingelser for closing samt myndighedsgodkendelser og forventes færdiggjort i begyndelsen af 2010.

Nyhedsbureauet Direkt
borsen statistik bnt
*****||*****Smedegaard: Investering baseret på pæn høj oliepris*****||*****A.P. Møller-Mærsks store investering i tre oliefelter i Den Mexicanske Golf, der kan løbe op i 5,3 mia. dollar over tid, er baseret på forventningen om en pæn høj oliepris.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement