Transportnyheder fra borsen.dk
2 indlæg til denne artikel
Deltag i debattenCimbers storaktionær ryster ikke på hånden
Relateret indhold
Borsen.dk
Torsdag skabte Cimber Sterling igen røre i markedet, da selskabet nedjusterede sine forventninger til både omsætning og driftsresultat for hele regnskabsåret 2009/10 blot 16 dage efter børsnoteringen den 1. december.
Meldingerne fik straks investorerne til at finde den store hammer frem og banke aktiekursen ned med hele 31,7 pct. til kurs 6,35. Alligevel fortæller en af storaktionærerne hos Cimber Sterling, Bitten og Mads Clausen Fonden, at den meget kontroversielle udmelding ikke medfører søvnløse nætter på Als.
"Det er da en meget overraskende melding, der er kommet så hurtigt efter noteringen, men det får os ikke til at ryste på hånden. Vi har en god dialog med selskabets ledelse, og vi får en behørig opdatering på, hvad der sker løbende. Så det er ikke en situation, vi går i panik over," siger Per Have, der er administrerende direktør i Bitten og Mads Clausen Fonden, til nyhedsbureauet Direkt.
Han vedkender, at det var et lidt andet produkt, der blev solgt til investorerne i Cimber Sterlings prospekt forud for børsnoteringen, men at man skal slå koldt vand i blodet, når man laver en langsigtet investering, som det er planen med Bitten og Mads Clausen Fondens andel i Cimber Sterling.
Redningsvest forsvinder
Det er SEB Enskilda, der har hjulpet sønderjyderne i arbejdet med at blive børsnoteret, og dermed også selvsamme finanshus, der har garanteret at agere redningsvest i form af en 30 dages støtteperiode for Cimber Sterling-aktien på selskabets jomfrurejse som børsnoteret selskab.
Man kunne derfor godt få den tanke, at bunden kan falde fuldstændig ud af den i forvejen pressede aktie, når det kunstige åndedræt bliver fjernet med udgangen af december. Men heller ikke det skræmmer storaktionæren Bitten og Mads Clausen Fonden.
"Vi regner egentlig ikke med, at bunden falder ud, når støtteperioden slutter. Allerede nu ligger kursen under den indre værdi i selskabet, så der ligger en positiv værdi og venter herfra. Markedet taler sig meget ind i det her lige nu, og selvfølgelig er den aktuelle værdi den rigtige, men hvis man kigger på den indre værdi i selskabet, er vi ikke så nervøse," siger Per Have.
Nyt aktiefald
Selvsikkerhed eller ej, nedturen for Cimber Sterling aktien fortsætter. Fredag faldt kursen med 5,5 pct. og mandag er Cimber-papiret endnu engang i negativt terræn efter en overgang at have ligget i plus. Ved middagstid ligger aktien 0,8 pct. nede i kurs 5,95. AktieUgebrevet advarer om, at flere nedjusteringer virker nærmest 'uundgåelige' senest ved regnskabsaflæggelsen 2009/10.
Bitten og Mads Clausen Fonden tegner sig for omkring 3 mio. styk aktier i Cimber Sterling - svarende til 6,59 pct. af den samlede aktiekapital.
Nyhedsbureauet Direkt
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Deltag i debatten
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Seneste transportnyheder
- 25-05-2012
-
07:25
- 24-05-2012
-
08:30
- 23-05-2012
-
17:27
-
16:26
-
14:28
-
07:35
- 22-05-2012
-
14:26
-
08:32
- 21-05-2012
-
15:18
