Transportnyheder fra borsen.dk

SAS overvejer at droppe businessclass
Foto : SAS

SAS overvejer at droppe businessclass

16-12-2009 07:29 Opdateret 10.16 - Det er muligt at den sidste europæiske businessclass-billet snart er solgt i SAS.

Selskabet understreger, at der ikke er taget nogle beslutninger endnu, men faldende efterspørgsel kan tvinge SAS til at tage denne drastiske beslutning.

"I SAS er vi ved at evaluere hele vort produkt, og dette er en løbende proces, hvor der endnu ikke er taget nogen beslutning. Det kan blive alt fra ingen til større ændringer, når vi er klar til at tage en beslutning," siger Claus Sonberg, der er kommunikationsdirektør i SAS til dagbladet Børsen.

Sonberg forsikrer om, at SAS' strategi om at fokusere på forretningsrejsende, den såkaldte "business first-strategi" står fast.

Fra tre til to

SAS har tre billetkategorier på sine fly. Economy, Economy Extra og Business Class. I givet fald bliver det altså det dyreste af de tre der nedlægges, hvilket betyder, at SAS kun vil tilbyde luksusbiletterne på interkontinentale flyvninger.

Efterspørgslen efter businessclass-billetter i Europa har været stærkt faldende gennem den økonomiske krise, og det vil give god mening at »opgradere« SAS’ Economy Extra-kategori til »Business Class« i Europa.

Alligevel vil det være overraskende, hvis SAS vælger at droppe businessclass i Europa. En af selskabets største stjerner gennem tiderne, tidligere topchef Jan Carlzon, introducerede i 1980´erne sloganet SAS – The Businessmans Airline – og selv en delvis nedlæggelse vil være et opgør med den strategi.

Så sent som i marts introducerede SAS sin Core SAS-strategi, der netop har fokus på at servicere forretningssegmentet bedre.

Svært at nedlægge

"Det vil være svært at nedlægge businessclass, da SAS ser sig som forretningsmandens luftfartsselskab. En sådan beslutning skal de være rigtig dygtige til at forklare kunderne," siger ph.d. stipendiat Kristian Anders Hvass fra Center for Tourism and Culture Management på Handelshøjskolen i København.

Han foreslår SAS, at opgradere Economy Extra-produktet til selskabets nye businessclass, hvis det skulle komme så vidt.

"Det er de tidsbesparende produkter, der er vigtige for forretningskunderne i SAS. Stor fleksibilitet på billetten og hurtig indcheckning er det vigtigste, mens lædersæder og champagne er langt nede på prioriteringsskalaen," siger Kristian Anders Hvass.

Indtil videre har kun Aer Lingus skrottet businessclass i Europa. Det irske selskab ser nu sig selv som et lavprisselskab, mens giganter som Lufthansa, Air France-KLM og British Airways opretholder businessclass.
borsen statistik bnt
*****||*****SAS overvejer at droppe businessclass*****||***** Opdateret 10.16 - Det er muligt at den sidste europæiske businessclass-billet snart er solgt i SAS.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement