Transportnyheder fra borsen.dk

Dubai vil gøre alt for at holde på DP World

30-11-2009 15:14 A.P. Møller - Mærsks havnekonkurrent DP World dratter hele 15 pct. på børsen i Dubai som følge af majoritetsaktionæren Dubai Worlds gældsproblemer. Men Dubai World vil næppe reducere gælden ved at sælge ud af DP Worlds aktiver.

Det vurderer havneanalytiker hos Drewry Shipping Consultants, Neil Davidson, over for nyhedsbureauet Direkt.

"DP World er en af juvelerne i Dubai Worlds krone. DP World er profitabel selv i disse svære tider, og Dubai World vil gøre alt, hvad der er muligt, for at holde på DP World," siger Neil Davidson.

Havnekonkurrent holdt udenfor

Han mener, at det er usandsynligt, at DP World vil blive trukket ned i sølet af Dubai Worlds problemer, om end oplysningerne fra emiratet stadig er meget sparsomme.

"Det er mere sandsynligt med salg af aktier eller obligationer end frasalg af DP Worlds aktiver, men det vil selvfølgelig kræve, at markedet får tillid til DP World igen," siger analytikeren.

Den eneste meddelelse, DP World selv har udsendt, er meget kort og lyder:

"Regeringen i Dubai har bekræftet, at DP World og dets gæld ikke er inkluderet i restruktureringen af Dubai World."

DP World kører som A.P. Møller - Mærsks APM Terminals med overskud trods containerkrisen og har haft en mindre tilbagegang i volumen end markedet, men selskabet er meget afhængig af aktiviteten i Dubais store havn, Jebel Ali, som selvsagt vil blive ramt, hvis Dubai står foran den helt store økonomiske nedtur.

Nettogæld øget

DP Worlds nettogæld blev i første halvdel af 2009 øget med 577 mio. dollar på grund af havneinvesteringer, så den ved udgangen af første halvår i alt var på lige knap 4,8 mia. dollar. Både Standard & Poor's og Moody's har sænket kreditvurderingen af DP World som følge af Dubai Worlds problemer.

Citigroup vurderede dog i en analyse fredag, at DP World isoleret set har rigeligt med likviditet og ikke behøver at refinansiere gæld før 2012. Storbanken mener desuden, at det er muligt, at Dubai World vil sælge ud af sin aktiepost på 80 pct. af DP World for at rejse kapital til at nedbringe sin gæld.

De øvrige store havneoperatører, som udover APM Terminals er Hutchison Port fra Hongkong og PSA fra Singapore, har alle neddroslet investeringerne i nye havne under krisen, men Neil Davidson tror fortsat, at A.P. Møller - Mærsk vil investere i havne de næste år, selvom olie topper Mærsks investeringsliste.

Nyhedsbureauet Direkt
borsen statistik bnt
*****||*****Dubai vil gøre alt for at holde på DP World*****||*****A.P. Møller - Mærsks havnekonkurrent DP World dratter hele 15 pct. på børsen i Dubai som følge af majoritetsaktionæren Dubai Worlds gældsproblemer. Men Dubai World vil næppe reducere gælden ved at sælge ud af DP Worlds aktiver.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement