Transportnyheder fra borsen.dk

S-tog om natten fra november

12-09-2009 13:05 Fra den 20. november vil DSB S-tog i en forsøgsperiode køre S-tog hele natten efter fredage og lørdage.

At kunne tage S-toget hjem - også om natten – er et stort ønske hos S-togs kunder. Nu bliver det ikke længere kun et ønske, men en reel mulighed.

”Jeg er rigtig glad for, at vores kunder nu får muligheden for at tage S-toget hjem om natten. Nu kan de komme hjem med S-toget også mellem midnat og kl. 05 om morgenen,” siger Gert Frost, adm. direktør i DSB S-tog.

Tog en gang i timen

Forsøgsperioden bliver på seks måneder. I perioden vil der nat efter fredag og lørdag være S-tog ca. en gang i timen på alle strækninger. På Ringbanen og på strækningen mellem Valby og København og København og Hellerup vil S-toget køre hver halve time.

Gert Frost håber, at det vil få flere til at lade bilen stå.

”Når man kan tage toget hele vejen hjem til Køge, er der ingen grund til at tage bilen med ind til byen i weekenden. Forhåbentlig kan S-tog bidrage med at få flere sikkert hjem, nu hvor der er flere gode alternativer til bilen på alle tider af døgnet,” siger Gert Frost.

Stadig berørt af nattearbejde

Spor og signaler skal stadig vedligeholdes, og ind imellem bliver sporarbejdet udført om natten for at få mindst mulig indvirkning på den daglige trafik. Derfor vil der nogle nætter om året ikke køre S-tog om natten, men blive indsat busser på de berørte strækninger.

Som med bus og Metro bliver der ikke nattakst i nattetimerne.
borsen statistik bnt
*****||*****S-tog om natten fra november*****||*****Fra den 20. november vil DSB S-tog i en forsøgsperiode køre S-tog hele natten efter fredage og lørdage.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement