Transportnyheder fra borsen.dk

Mærsk lover ny uvildig undersøgelse i Kina
Foto : Scanpix

Mærsk lover ny uvildig undersøgelse i Kina

Relateret indhold

Borsen.dk


23-04-2009 19:07 A.P. Møller-Mærsk svarer nu igen på kritik af forholdene på containerfabrik i Kina og lover ny uvildig undersøgelse. Det skriver Danwatch.

Det var de kinesiske mellemledere, der var skyld i, at den danske topledelse ikke var opmærksom på de problemer, der i det forløbne år har ført til flere strejker, voldelige overgreb og anklager om uretmæssige fyringer på Mærsks containerfabrik i Kina.

Sådan lyder svaret fra den danske containergigant, efter at den kinesiske organisation Globalization Monitor i dag fremlagde fornyet kritik ved en pressekonference i København.

"Det er virkelig kommet bag på os, at forholdene har været så dårlige, og at ledelsen ikke har været opmærksom på dem," siger Annette Stube, CSR-ansvarlig hos A.P. Møller-Mærsk.

Hun mener ikke, at den danske topledelse kan klandres.

"Det, der ikke er godt nok, er, at de (fabrikkens danske ledelse, red.) ikke har været opmærksomme på en gruppe af mellemledere, som har taget sig nogle rettigheder og i virkeligheden har forhindret topledelsen i at nå nogle af de resultater, man sigtede efter," siger Annette Stube.

Stor mediebevågenhed

Ip Pui Yu fra Globalization Monitor, der i januar gjorde danske medier opmærksom på problemerne hos Mærsks containerfabrik, stiller sig imidlertid uforstående over for denne konklusion:

"Mærsk hævder, at de kinesiske mellemledere er hovedproblemet. Vores undersøgelser og samtaler med medarbejderne tyder på, at det er den danske topledelse, der har ansvaret for de ulovlige fyringer," siger Ip Pui Yu.

Ifølge den kinesiske non-profit organisation har medarbejdere ved flere tilfælde forsøgt at gøre fabrikkens topledelse opmærksom på problemerne, men er hver gang blevet afvist.

Globalization Monitor siger, at flere af deres medarbejdere har forsøgt at tale med fabrikkens danske leder?

"Hans kontor står altid åbent. Det, som er problemet, er, at hvis man er kineser og måske ikke taler så godt engelsk, så er det måske en lidt stor ting, at skulle gå op og tale med chefen."

Det er der jo flere, der tilsyneladende har forsøgt…

"Ja, men på en ret voldsom måde," siger Annette Stube.

Hun henviser til, at en medarbejder har rettet trusler mod ledelsen og dennes familie.

"Der er ikke nogen, der er blevet afvist, hvis de er gået op og har forsøgt at tale med ham," siger hun.

Ny undersøgelse på vej

Siden Globalization Monitor i januar offentliggjorde en rapport med kritik af Mærsk, har Mærsk valgt at betale et privat konsulentfirma for at undersøge forholdende på den kinesiske containerfabrik.

Globalization Monitor mener dog ikke, at undersøgelsen er uvildig, og at fremlæggelsen af konklusionerne har været mangelfuld:

"Det er positivt, at der er indrømmelser, og at de anerkender vores kritikpunkter. Men der mangler konkrete tiltag. For eksempel sagerne med de uretmæssige fyringer. Der står, at de vil blive gennemset, men ikke hvordan det skal foregå, eller efter hvilke kriterier," siger Ip Pui Yu.

Ifølge CSR-chefen vil Mærsk nu følge op med en ny undersøgelse med deltagelse af en uvildig part – som Globalization Monitor kan være med til at udpege.

"Undersøgelsen bliver en opfølgning på den første undersøgelse og skal sikre, at der også er sket ændringer siden den første undersøgelse," siger Annette Stube.

"Globalization Monitor og nogle andre organisationer, eksempelvis ILO, vil blive inviteret til at pege på en uvildig part, der kan deltage i undersøgelsen," siger hun.

Og alle resultater vil så blive lagt frem?

"Ja. Hvordan de helt konkret skal fremlægges, vil så blive afgjort i samarbejde med den uvildige part," siger Annette Stube.

Den nye undersøgelse vil blive iværksat inden udgangen af 2009.

Kilde: Danwatch
borsen statistik bnt
*****||*****Mærsk lover ny uvildig undersøgelse i Kina*****||*****A.P. Møller-Mærsk svarer nu igen på kritik af forholdene på containerfabrik i Kina og lover ny uvildig undersøgelse. Det skriver Danwatch.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement