Transportnyheder fra borsen.dk

Postfusion kan sende milliarder i statskassen
Foto : Scanpix

Postfusion kan sende milliarder i statskassen

02-04-2008 07:09 Den annoncerede fusion mellem Post Danmark og svenske Posten AB kan allerede i år sende et milliardbeløb i statskassen.

Som en del af de forhandlinger, der i løbet af godt et halvt år skal ende ud i en fusion, lægger regeringen nemlig op til at sælge ud af sine post-aktier til kapitalfonden CVC, bekræfter transportminister Carina Christensen (K) over for dagbladet Børsen.

"Staten skal stadigvæk have en betydelig indflydelse i selskabet. Men vi har sagt til CVC, at vi er åbne overfor, at de kan købe flere aktier," siger hun.

I dag ejer CVC 22 pct. af aktierne i Post Danmark, staten ejer 75 pct., mens medarbejderne i virksomheden ejer de sidste 3 pct.

CVC har flere gange udtrykt ønske om at købe yderligere op, og det ønske vil regeringen nu altså imødekomme i forbindelse med fusionsforhandlingerne med Posten AB.

Markedsværdien af Post Danmark er ukendt. Nordea har for nylig anslået værdien til at være 10,8 mia. kr. inklusive en aktiepost, som Post Danmark ejer i det belgiske postvæsen.

Hvis staten vælger at sælge bare 10 pct. ekstra af aktierne til CVC, vil det derfor indbringe statskassen over 1 mia. kr. Det skriver dagbladet Børsen.

Kilde: Dagbladet Børsen
borsen statistik bnt
*****||*****Postfusion kan sende milliarder i statskassen*****||*****Den annoncerede fusion mellem Post Danmark og svenske Posten AB kan allerede i år sende et milliardbeløb i statskassen.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement