Igen og igen fokuseres der fra politisk side på hvordan statens indtægter kan øges, - i stedet for at fokusere på hvordan statens udgifter kan mindskes. Danmark har for længst nået og passeret et beskatnings-/afgiftsniveau som er til gavn for befolkningen/landet som helhed. Skatte/afgiftsniveauet er nu så højt at uanset hvor man justerer skatten op får det super-negative konsekvenser for landets samlede økonomi.
Fokus må og skal rettes mod at skabe større lønsomhed for landet som helhed.
Skatterne, afgifterne og de utallige krav til virksomhederne og deres ansatte virker i dag ikke bare som en kolossal barriere for Iværksættere men også som en kolossal bremse på vækst og konkurrenceevne. Resultaterne taler for sig selv; virksomhederne lukker på stribe og arbejdspladserne eksporteres i 10.000 tal til Asien.
Enhver idiot kan se at det ikke er holdbart i længden, - ikke destomindre forsikrer vore politikere og deres økonomiske rådgiverer konstant befolkningen om at problemerne kan løses ved skatte omlægning og øgede afgifter og at det hele i bund og grund kun er et spørgsmål om lighed og omfordeling.
Faktum er at det netop er omfordelingen og bestræbelserne for lighed der langt hen ad vejen er årsagen til de økonomiske problemer. Det giver jo ikke mening at tale om lighed når det kun handler om økonomisk lighed men ikke indbefatter arbejdsindsats. Der er ingen mening at omfordele ressourcer fra et aktiv til et passiv hvis det medfører at aktivet dør. Det burde være logik for enhver, - men vi forsætter alligevel ?
Kære Danskere, - hvis i vil have en god økonomi for jer selv og jeres efterkommere er der - uanset politisk standpunkt - ingen vej udenom: I skal have hænderne op af lommerne og producere noget andre vil købe. Sorry - længere er den bare ikke. Vi bliver bare ikke velhavende af at klippe hinanden eller lave ingenting - det lader sig ikke gøre. Luk

Disse undersøgelser er lavet således:

Man spørger topskatteyderne: Ville du arbejde mere hvis topskatten blev sænket?

Nu er topskatteyderne jo ikke idioter og de følger generelt også en lille smule med i samfundsdebatten. Er man blandt de 1000+ der bliver udvalgt til sådan en undersøgelse, har man en mulighed for at påvirke debatten.
Derfor vil topskatteyderen have incitament til at svare "ja" på spørgsmålet uanset om vedkommende reelt vil arbejde mere. Dermed er han med til at skubbe til en udvikling der giver ham mere udbetalt, uanset om han så reelt vælger at arbejde mere.

Derfor, tag sådan en undersøgelse med et stort gran salt. Luk

Skat på arbejde

Storbritannien: 32,7 procent.
Danmark: 38,3 procent.
Sverige: 42,7 procent.
Tyskland: 49,1 procent.
Frankrig: 49,3
Belgien: 55,4 procent.

Kilde: Professor Jørgen Goul Andersen og OECD: Taxing Wages, 2011. Luk

Topskatten indbringer ca 15 milliarder udaf statens indtægter på 960 mia.
Det er stort set selvfinancierende at afskaffe skatten pga. bla dynamiske effekter. Det fremgår fx. af rapport fra skattekommisionen/Carsten Koch.
Det er en ren misundelsesskat og skat på folk som gider at dygtiggøre sig.
Men det er politikkerne som udstikker rammerne og hvis de mener man skal betale næsten 60% i skat hvis man tjener mere end 420.000 så må de vel forvente at vi er nogle som hellere vil holde fri og nyde de 60% rabat. De 40% kan hurtigt hentes via nogle ture til grænsen, gøre det selv vedligeholdelse mv., eller ved langtidsophold i fx. Thailand hvor priserne er 25% af de danske. Luk

I bund og grund en grov påstand - Direktørerne er dovne.
De kan tilsyneladende arbejde meget mere.

Mindre skat og vupti de hopper ud af hængekøjen.
Jeg har da været naiv når jeg har haft den opfattelse at folk med en fed hyre, fik den fordi de simpelthen gav alt hvad de havde i sig, der er åbenbart meget mere at hente.

Nu hjalp det åbenbart ikke at topskatten blev sænket, mere- mere, jeg er da meget bange for at de dovne direktører blive lidt længe i hængekøjen.

Kødmomsen (kaldet fedt afgiften) hænger der stadigvæk, selv om vi har brugt mønterne forgæves, til dovne direktører.
Der er åbenbart meget mere arbejde i dem.
Luk

Det er gang på gang påvist at der fås den største effekt ved at fjerne topskatten og det er også den som erhvervslivet påpeger er en af de største konkurrenceulempe for de danske virksomheder.

Det er også der lempelsen er bedst når man ser på statskassens provenu. Luk

...så kan man vel konstatere, at landets mest begunstigede lønmodtagere ikke har behov for yderligere indtjening og vælger sofaen frem for opgaverne...
...og i øvrigt sparer på kronerne ved at lade skattesnydende, underbetalt arbejdskraft stå for ulovlig renovering af deres millionvillaer! Luk

Arbejdsindsatsen halter i Danmark pga mange forskellige aspekter, men de fire alvorligste er;

1; i gennemsnit kan det ikke betale sig at etablere virksomheder i Danmark. Den gennemsnitlige selvstændige tjener mindre end den gennemsnitlige lønmodtager, og rigtig mange tjener i disse år mindre end den gennemsnitliger kontanthjælpsmodtager

2; højtuddannede/højtlønnede arbejder mindre i Danmark end i andre lande, og flere af konsulenthusene flytter arbejde ud af Danmark, fordi vi ikke gider at justere vores familieliv til arbejdet som det sker i andre lande.

3; forskellen på passiv forsørgelse og arbejde er for lille for en meget stor del af arbejdsstyrken - dette specielt efter fjernelsen af starthjælpen mv.

4; for stor en del af samfundsøkonomien er baseret på en offentlig sektor der er ineffektiv, som arbejder færre timer end den private sektor og ofte er lønførende. At kun 0,06% af offentlige ansatte er villige til at arbejde mere end 32timer/uge netto er en hån mod dem der financierer sektoren.

Det der er allermest brug for er at der i Danmark skabes mange flere private arbejdspladser - specielt af den type der ikke financieres af skattemidler på den ene eller anden måde. De selvstændige er klart de billigste at forbedre vilkårene for.

Beskæftigelsesfradraget er ekstremt dyrt at skrue på og det er en økonomisk umulighed at øge nettolønnen for lavtlønnede så meget som regeringen har hævet overførselsindkomsterne.

Den eneste reelle måde at fremme beskæftigelsen er at skabe jobmuligheder. Giv fordele til dem der er villige til at tage risiko og skabe vækst. Det er langt det billigste og bedste.

Luk

Så spørg nu folk om de så har arbejdet mere herefter, eller om de har valgt fritid fordi de fik de samme penge ud af det.
En ting er jo hvad man siger man vil et andet er hvordan man så reelt har reageret.
Husk at marginalskatten er blevet sænket jævnligt startende med Nyrup og Lykketofts reformer. Luk

Hvis formålet er at få flere i arbejde og gøre det mere attraktivt at gå fra passiv forsørgelse til beskæftigelse er det beskæftigelsesfradet der skal øges.

Luk