31-05-2011 12:00 Danmark i recession! Dette faktum stod klart klokken 9.00 i morges til alles store skuffelse. Men der er nuancer bag de første fakta, for så sort ser det heller ikke ud for dansk økonomi. Eksporten stiger, der er flere private arbejdspladser, mens det offentlige forbrug falder.

Selv om en recession, der jo dækker over mindst to kvartaler i træk med negativ vækst i bruttonationalproduktet, klinger af finanskrise, stigende arbejdsløshed og et lammet boligmarked, er denne udgave af en recession mindre dramatisk.

Tilbageslaget blev afsløret i Nationalregnskabet for 1. kvartal 2011, der stik imod forventningerne viste et fald i BNP-væksten på 0,5 pct., hvor økonomerne i gennemsnit havde troet på et plus på 0,5 pct. Og da 4. kvartal 2010 bød på et revideret fald på 0,2 pct., er recessionen en realitet.

Faldet står i kontrast til andre centrale nøgletal, der viser et fald i arbejdsløsheden og stigende tillid til fremtiden blandt virksomhederne.

Men årsagen skal først og fremmest findes i danskernes privatsfære. Optimismen er nemlig stadig begrænset, når månedslønnen skal spenderes. Og det rammer væksten, fordi man stadig er forsigtig med at skrue op for forbruget. Netop privatforbruget faldt med 0,8 pct. i 1. kvartal, hvor der kvartalet før var tale om en tilsvarende stigning.

"Forbrugerne har været mere påholdende, end vi havde ventet. Men vi tror på, at der er ved at ske en forbedring. Vi kan allerede se af tallene for dankort-omsætningen, at det går fremad. Og med lavere arbejdsløshed bliver det bedre," siger senioranalytiker Troels Theill Eriksen, Nordea.

Storbanken forventer en vækst på årsplan på 2,0 pct. - og det står stadig ved magt efter dagens skuffelse. Men så skal der helst ikke komme flere kvartaler med skuffende vækst, tilføjer senioranalytikeren.

Platform forplumrer BNP

En boreplatform trækker også spor i de skuffende væksttal. En milliardyr platformen styrkede væksttallene sidste år, da den kom ind i danske farvande, fordi det trak de samlede investeringer markant i vejret. Men i første kvartal 2011 er den væk igen, og skal derfor modregnes på investeringskontoen. Og netop de faldende investeringer trækker kraftigt ned i det samlede BNP-regnestykke.

Eksportvæksten er dog så markant, at det ifølge Dansk Erhverv er den redningsplanke, der holder dansk økonomi oven vande. I løbet af de sidste 12 måneder er der tale om en stigning på 10,3 pct., til gavn for de danske virksomheder, der melder om stigende efterspørgsel og varmer op til at ansætte endnu flere i den kommende tid. 

Det skinner også igennem i beskæftigelsestallene, der i nationalregnskabet viser, at der er skabt 1600 private job i årets første tre måneder.

Offentlig sektor på skrump

Men stigende eksport er ikke det eneste lyspunkt, påpeger tænketanken Cepos' cheføkonom, Mads Lundby Johansen.

"Det er yderst positivt, at det offentlige forbrug i de første tre måneder af året er faldet med 0,8 pct. Det er ret meget, og tredje kvartal i træk, at vi får en reduktion i verdens største offentlige sektor," mener han.

Det er nødvendigt for at genoprette balancen i de offentlige finanser og giver basis for, at den offentlige sektor levere arbejdskraften til den voksende beskæftigelse i det private erhvervsliv. Der er således skåret 4500 job i årets start.

Danske Banks cheføkonomi Steen Bocian deler ikke helt Cepos' glæde over det hurtige fald i den offentlige sektor. Han forklarer til Børsen TV, at med så markant en nedskæring vil den offentlige sektor være slanket med et procentpoint i 2011, hvor der kun var ventet en kvart procentpoint, selv om der ikke sker nye nedskæringer i resten af året. Og det kan være for hurtigt, fordi det også rammer hele landets samlede vækst.

Steen Bocians analyse kan ses i vedhæftede TV-interview.

For tidligt ude

Mange forventer, at recessionen nu bliver bragt ind i den politiske debat. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har her tirsdag formiddag taget hul på Folketingets afslutningsdebat med optimistiske budskaber, mens Finansministeriet i går skruede op for vækstforventningerne for 2011 til 1,9 pct. fra 1,7 pct. og talte om en selvbærende vækst. Men måske var man for tidligt ude. De økonomiske vismænd synes mere på linje med udviklingen med et vækstskøn på 1,6 pct. i år.

Spørgsmålet er nu, om der kan blive et stigende pres på regeringen om at stimulere økonomien for at sparke gang i væksten. Danske Banks Steen Bocian tror, det kommer på agendaen, hvis ikke det private forbrug af sig selv kommer i gang.

Cepos' Mads Lundby Hansen advarer imod flere offentlige investeringer.

"De er svære at gennemføre i praksis, og pengene risikerer at blive brugt på driftsudgifter, der vil belaste de offentlige finanser permanent," mener han.