25-02-2011 15:41 Ridende på ryggen af et løbsk oliemarked er det sidste finansmarkederne har brug for et grumset valgresultat i Irland. Mudret valgresultat kan sammen med libysk uro ryste finansmarkederne, siger
seniorøkonom i London.

Ro, renlighed og regelmæssighed var den sikre succesopskrift i fordums børneopdragelse, og på mange områder er finansmarkederne som små børn for er der noget investorerne hader, er det uro og usikkerhed om, hvad fremtiden bringer.

De irske vælgere er fredag gået til stemmeurnerne for at afsige dom over Irlands premierminister Brian Cowen, der i alle meningsmålinger står til et historisk stort nederlag i kølvandet på bank- og finanskrisen. En krise Danske Bank anslår at have kostet Irland 375 mia. kr. svarende til ca. 85.000 kr. for hver eneste irer fra vugge til grav.

Meget kraftig reaktion vil presse renter

Resultatet af valget i Irland kendes først i løbet af weekenden, da det tager op til halvandet døgn at tælle stemmerne. Jens Søndergaard, seniorøkonom ved den internationale investeringsbank i London, Nomura siger, at vi risikerer en meget usikker periode, hvor der er uklart, hvem der bliver den næste premierminister i Irland.

”Det kan godt være der ikke kommer et klart valgresultat i nat eller over weekenden og markederne kan ikke lide usikkerhed, og så kan man godt forestille sig, at vi får en meget kraftig reaktion på finansmarkederne i form af blandt andet stigende renter,” siger han.

Finanssmarkeder frygter to ting

Med en i forvejen meget usikker geopolitisk situation i Nordafrika og Mellemøsten er olieprisen de seneste dage steget meget markant. Det får fundamentet under det globale økonomiske opsving til at skride faretruende.

”Finansmarkederne er bekymret for to ting i disse dage. De kan ikke lide oliepriserne, der tordner i vejret, og så er finansmarkederne bekymret for politisk usikkerhed i Irland,” siger Jens Søndergaard.

Et er dog sikkert. Brian Cowens regeringsparti Fianna Fáil kommer til at blive valgets helt store taber og Fianna Fail, der holder til på den politiske midte, kan ifølge meningsmålinger miste to tredjedele af deres pladser i parlamentet.

Konservativ vinder

Valgets store vinder ventes at blive det konservative oppositionsparti Fine Gael, og på valgdagen er det store spørgsmål alene, om partiets leder Enda Kenny kan danne absolut flertal. Ifølge Jens Søndergaard står det klart, at Fianna Fáil kommer til at stå udenfor indflydelse for første gang i 60 år.

”Det er hoved-historien, at vælgerne straffer partiet for det morads Irland har været igennem,” siger Jens Søndergaard.

Tre muligheder for Kenny

Dermed er den irske historie dog ikke skrevet for valgnederlaget til Fianna Fáil åbner op for tre muligheder for hvem der for hvem der kommer til magten.

Den første mulighed er, at det konservative Fine Gael og Enda Kenny kommer til at sidde ved magten med hjælp fra uafhængige mandater. Den anden mulighed er, at Fine Gael sætter sig på magten i en koalition med Labour.

Den tredje mulighed er, at man ikke kan blive enige, og at Fine Gael bliver tvunget til forhandle på kryds og tværs mellem Labour, uafhængige mandater og socialisterne i Fianna Fáil for at kunne danne en regering.

”Den proces kan vare helt frem til den 7. marts, og skrækscenariet for finansmarkederne er, at der dagligt bliver forhandlet frem og tilbage, og hvor vi dagligt får nyhedsbulletiner om, hvem der skal sidde ved magten, og der er timingen uheldig, da finansmarkederne er så skrøbelige i forvejen,” siger Jens Søndergaard.

Enorme udfordringer

Enda Kenny får enorme udfordringer på mange fronter. For det første er der stadig meget store problemer med at få det irske statsbudget til at hænge sammen. Det skal ses i forhold til, at væksten i 2011 ventes at lande i 1,4 pct., underskuddet på statsbudgettet ventes at blive op 9,5 pct., ledigheden er på 15 pct.

Dertil kommer, at Irlands gæld vil stige til ca. 150 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) i 2015.

Enhver irer kan se, at der er langt igen før krisen er overstået og i et forsøg på at tækkes vælgerne har Enda Kenny lovet vælgerne, at han vil drage til EU’s hovedkvarter i Bruxelles for at få genforhandlet den hjælpepakke som Irland i november blev presset til at modtage fra EU, Den Europæiske Centralbank (ECB) og IMF, der frygtede, at den irske gældskrise med tårnhøje renter ville sprede sig til andre skrøbelige euro-lande.

Ifølge Jens Søndergaard kan Irland dog godt glemme enhver tanke om at få genforhandlet hjælpepakkens betingelser, da det vil åbne for Pandoras æske.

”Det er rent valgflæsk fra oppositionens side og der kommer ikke noget ud af det, for irerne har ikke nogen forhandlingsstyrke, da de ligger på knæ, og de er så afhængige af finansmarkederne, der puster dem i nakken,” siger siger Jens Søndergaard og fortsætter:

”Dertil kommer, at Irland er dybt afhængige af ECB, der også puster dem i nakken, så enhver snak om genforhandling er ikke aktuel, og det er fuldstændigt ligegyldigt om det bliver den ene eller den anden regering, der kommer til magten efter fredagens parlamentsvalg."

Merkels nederlag rammer Irland

Jens Søndergaard peger på endnu en faktor der gør det stort set umuligt for Irland at få genforhandlet hjælpepakkens betingelser.

I weekenden led den tyske kansler Angela Merkel og hendes parti CDU led et historisk stort nederlag i weekenden ved delstatsvalget i Hamborg.

At Merkel er presset betyder, at hun vil få endnu sværere ved at give efter for et europæisk og irsk pres, da Merkel i forvejen er presset af en tysk befolkning, der i bund og grund er fortørnede over, at de skal betale regningen for ødselhed, snyd og bedrageri i den irske bankverden og i den græske statsadministration.